Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Landskabet Eidersted.
Følgende, hvis Jorder nu for en stor Deel indbefattes i andre Koge, vides at
have været selvstændig inddigede:
Mevdehopkog 1412, Barnemoorkog 1463, Marksort, foran Østerhever og
Tetenre 2ouee Diger, 1620, Kirkeleie ved St. Peter 1624, Graffens- eller Thomblow-
og 1696.
Literatur henhørende til Beskrivelsen af Landskabet Eidersted.
Foruden de alt under Tønder Amt nævnte almindelige Værker*):
Volkmar: „Versuch einer Beschreibung von Eiderstådt“, Garding 1795.
F. Feddersen: „Beschreibung der Landschaft Eiderstedt“, Altona 1853.
Ehronicon Eiderostadense vulgáre, trykt i Staatsb. Mag. IX. S. 695 ff.
Juen Knutzen: „Korte Vortekninge umb welcherer Tidt Eiderstede mit
dehnen van der Geest landfest geworden.“ Haandskrift 1588. En hoitydsk Oversættelse
findes trykt i Camerer’s Nächrichten II. S. 401 ff.
Joh. Schultze: „Kurzer Bericht von dem Lande Eiderst., Eversch. u.
Uthholm”, 1613. Trykt i Staatsb. Mag. Ny Rætkke. 1UI. S. 610 ff.
Peter Sax: „Beschreibung der Landen Eyderstett, Everschop und Uthholm.“
Haandskrift 1638. *
Peter Sax: „Annales Eyderostad.“ Haandskrift 1637* ).
M, D. Voss: „Von den Stallern und den besondern Gesetzen und Freiheiten
der drei Lande Eiderst. Eversch. und Utholm“. Provinzialberichte 1790, S. 36 ff.
Fragmentarische Bemerkungen die Landschaft Eidersted und deren Verfassung
betreffend i Staatsb. Magazin, 1ste Bind, 1821 ff.
; Kuss: geee zur” fysischen Geschichte Eiderstedts.“ Staatsb. Mag. , 3die
Bind, 1823“*).
P. W. Cornils: „Communalverfassung in der Landschaft Eiderstedt“, 1841.
Tønning
ligger ved Eiderens nordre Bred, 6 Miil fra dennes Munding, under 540
157 7“ n. B. og 30 38“ 15“ v. L. i en flad Marskegn, c. 361/2 M.
s. v. i lige Linie fra Kjøbenhavn, ad Chausseen 11/2 M. ø. for
Garding, 2 M. s. v. for Frederiksstad, 23/4 M. s. s. v. for Husum, ad
Jernbanen c. 5/6 M. fra Harblek Station, 11/2 M. fra Byttel Station
og 23/4 M. fra Husum Station. Af Voldene og Gravene, der tidligere
omgave Byen, findes endnu tydelige Spor.
Tønuing tæller 468 brandforsikkrede Huse. Byen har en
Torveplads, 16 Gader og 2 Gyder, der kaldes „Twenten“; den er inddeelt
i 8 Qvarterer. I 1857 har man begyndt at anlægge et nyt Qvarteer;
der er blevet solgt 10 Grundstykker til Byggepladser, og der er opstaaet
nye Gader, som dog endnu ikke ere brolagte.
Byens Jorder have et Areal af 256 Dagslet, som danne de 5 under
Byens Jurisdiction staaende Landplove; heraf høre 60 Dsl. til bedste og
196 Dsl. til den mellemste „Achtung“ eller Klasse; de bidrage til samt-
*) Til Orientering i den ældre Literatrur om Nordfrisland kan henvises til Falck’s Fortale i hans
Wgave af Hrinneicds Rordfuisische Chronik, Tonder 1819.
*”) Øm Peter Sax og hans Strifter see Provinzialder. 1831, S. 495 ff. 4
- En seregnee oder denne Forfairers mange Ashandlinger findes i Provinzialberichte 1830.,
S. ÚNoien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
