Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tønning. 271
lige Afgifter til Landskabet og Communen. Hertil komme endnu 23 Dsl.
Kirkejord, 53 Dsl. hørende til Hovedpræstens og Compastorens Embeder
samt 101 Dsl., der i 1846 tjøbtes af Staten, og som have hørt til de
tidligere Voldjorder. Samtlige Jorder ere udskiftede.
Af offentlige Bygninger og Institutioner mærkes:
Kirken. Den synes allerede meget tidligere, end den nuværende
Bygning er bleven opført, at have havt Betydning som Hovedkirke for
Tønning Herred. Som den nu staaer, er den, uagtet den mangler
Sidegange, en ret anseelig, men i en paafaldende Grad af Gammelt
og Nyt fammenstykket og sammenflikket Bygning, hvis 224 Fod høie
Spür over Taarnet — udentvivl det høieste i Slesvig — er
synligt i flere Miles Afstand til alle Sider. Meest characteristisk for denne,
fordum til St. Laurentius indviede Kirkes oprindelige Udseende er en
Strækning af Skibets nordre Sidemuur, i hvis Ydre der foruden
de store røde Muursteen, som overalt udgjøre Bygningens
Hovedmateriale, ogsaa forekommer Tufsteen. Dog har fidstnævnte
Materiale her kun været benyttet til Udførelsen af Ornamenter, hvilke
imidlertid for Størstedelen ere blevne forstyrrede i nyere Tid.
Ovenover de gamle rundbuede Vinduer sees her langs hen under Taget en
omtrent Í Alen bred Stribe af Tuf, som nu danner een Flade med
den øvrige Muur. Men da Professor Høyen for c. tredive Aar
siden undersøgte Kirken, var dette Tufsteensbælte prydet med en Frise
af dobbelte, sammenslyngede Rundbuer af det Slags, som vare
almindelige ved den romanske Bygningsstiils Slutningstid. Endnu kan man
nogle Steder opdage Sporene deraf. Lavere nede paa samme Muur,
under Vinduerne, findes en Forsiring af de almindelige romanske
Rundbuer endnu bevaret. De smaa Buer ere her ordnede sammen 3 og 3
i 8 Afdelinger eller Feldter, der forhen adskiltes ved nedenfra
opstigende Halbsøiler eller Rundstave. Disse sidste ere nemlig, ligeledes
i nyere Tid, blevne borthuggede, sandsynligviis forat man bekvemmere
kunde anbringe de Stiger og Brandredskaber, som nu have deres Plads
her. Denne hele underste Decoration er især mærkelig derved, at de
graae Tufsteen her ere blevne brugte paa en meer eller mindre
regelmæssig Maade sammen med de røde Muursteen for ved Materialets
vexlende Farve at frembringe mere Livlighed i Udsmykningen. Som et
andet characteristisk Led af den ældste Bygning maae nævnes de tvende meget
svære opmurede Halvsøiler, der sees inde i den østlige Ende af
Kirkesktibet, en paa hver Side, nærved Indgaungen til Choret, men som nu
begge ere afbrudte i en Høide af 6—8 Alen. Ifølge den hele
Charalteer, som disse de ældste Deles Forsiringer have, bliber det sandsynligst,
at Kirken skriver sig fra det 13de Aarhundredes første Halvdeel.
Løbet af de nærmest paafølgende Aarhundreder er den vistnok undergaaet
forstjellige Forandringer ved Tilbygninger o. s. v.; dog har ingen af
disse været af den Betydning som den, der fandt Sted i 17de
Aarundrede, da det gamle Chor heelt nedbrødes, og den nuværende
Chorygning, der mod Øst har en tresidet Slutning, opførtes og indrettedes
paa Ny for en Bekostning af 10,623 Mk. L. Aarstallet for denne Gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
