Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Tonning.
Den saakaldte „Vorderschlossplat,“ der er skjænket Byen af Staten,
og som er omgivet af Alleer af Lindetræer, tjener til Spadseregang.
Tønning var tidlig Hovedstedet i det egentlige Eidersted, som derefter ogsaa
kaldtes Tønning Herred (i Valdemar 11.’s Jordebög „Thynninghæret“); hvilket vel
tildeels hidrører derfra, at Byens forholdsviis høie Beliggenhed, navnlig det Sted,
hvor Kirken staaer, pdede Beboerne nogen Beskyttelse mod Havet paa en Tid, da
der endnu ikke var Diger. Navnet har man udledet af en Tønde, paa hvilken
engang en Svane skal være kommen drivende (den findes ogsaa i Byens Vaaben);
Wöolfhagen i sin Beskrivelse af Byen vil hellere med D. Atl. udlede det af Eiderens
gamle Navn Dina, Döna eller Düna og Ordet „ding“ (Thing), saa at det betyder
et Thingsted ved Eideren. Saavel Documenter som Analogien i Navnene
Garding, Kating, Tating, Ording o. fl. viser, at Tønning (og ikke Tønningen) er
den rette Skrivemaade. Byens Kirke nævnes først 1186; saåavel Kirken selv som
dens 224 Fod høie Tarn leed, som allerede omtalt, meget i Bombardementet 1700,
Tønning har deelt Skjæbne med det ovrige Nordfrisland og ligesom dette til
forskjellige Tider været hjemsøgt af ødelæggende Krige, Oversvømmelser og
pestagtige Sygdomme, især i det for Nordfrisland saa úlykkelige 14de Aarhundrede;
13550 anreitede „den sorte Død“ frygtelige Ødelæggelser, og 1362 ikke mindre den
under Navnet „Mandrenkelsen“ bekjendie voldsomme Oversvømmelse. Ogsaa i
Ditmarskerfeiden 1414—17 leed Byen og Sognet meget. Tønning var dengang
endnu kun en Landsby „Burlach“); men 1436 havde den dog efter D. Atl. allerede
en Borgermester. 1527 indføortes Reformationen i Tønning uden synderlig
Forstyrrelse. I Aarene 1580—83 byggede Hertug Adolf Tønning-Slot med 4
Hjørnetaarne og omgivet med Volde og Grave, hvilket blev Bolig for den af Eidersted
høit fortjente Staller Caspar Hoyer; af Hertugerne residerede Frederik 1II. her i nogen
Tid under Krigen mellem Danmark og Sverrig, i hvilken han var paa svensk Side,
og døde paa dette Slot d. 10de Augúst 1659; men i det Ísde Aarhundrede forfaldt
det, og blev nedbrudt 1735; Slotsþladsen tjener, som ovenfor bemærket, nu til
Spadserested. Ved Caspar Hoyers Bestræbelser fik Tønning Stadprivilegier d. 12te
Octbr. 1590 af Hertug Johan Adolf. Paa den Tid var Bhen betkjendt för sin
Osteudførsel; henimod Slukningen af det 16de Aarhundrede udførtes herfra aarlig
3—400,000 Pd. Ofst til Tydskland, Holland og Frankrig. 1613 blev Havnen anlagi
med en Bekostning af 30,060 Rd.; samme Aar fik Byen ogsaa sit Torv. I
Trediveaarskrigen holdtes Tønning i meer end et Aar (Octbr. 1627—Novbr. 1628) besat
af de Keiserlige, hvorved Byen leed meget, saa at 128 Huse deels stode øde, deels
bleve nedrevne; og neppe vare Indbyggerne begyndte at komme sig efter denne
Landeplage, førend de bleve hjemsøgte af en anden, idet Staden oversvømmedes og mange
Mennesker og Dyr omkom i den voldsomme Stormflod Natten mellem d. Ílte og
12te Octbr. 1634. Men meest bekjendt i Historien er Tønning bleven i den nærmesi
følgende Tid som de holsteen-gottorpske Hertugers Hovedfæstning under
deres uophørlige Stridigheder med de danske Konger. 1644 bleve
Fæsiningsværkerne anlagte, 11 Bastioner med 3 Porte og flere bombefaste Hvælvinger, med
en Bekostning af 36 Tdr. Guld, og 1658 tog derfor Hertugen, som ovenför anført,
sin Tilflugt hertil under Krigen med Danmåark og døde inden Fæstningens Volde.
1660 blev den blokeret af den danske Feltmarschal Eberstein; og ved Begyndelsen
af den næste Krig mellem Danmark og Sverrig (den skaanske Krig) maatte Hertug
Christian Albrecht ved Forliget i Rendsborg 1675 overlade sin Sboger Kong
Christian V. Tønning, hvis Fæstiningsværker derpaa 1676 bleve sløifede og Skytset 1/6
til Rendsborg. Men da Hertugen ved Forliget i Altona 1689 havde 1122120 056
tilbage, lod han Fæstningværkerne paany opføre 1692, hvorpaa Fæstningen i April
og Mai 1700 maatte udbolde en Beleiring og et beftigt Bombardement af en dansk
Hær under Hertugen af Würtemberg (den blev beskudt af 5 Batterier, og c. 11,000
Bomber og 20,000 Kugler bleve kastede ind i Fæstningen; et Huus bærer endnu
Spor deraf); men den fik Undsætning af svenske og tydske Hjelpetropper. I den
næste Krig kastede den svenske General Stenbock sig i Februar 1713 med den
holstengottorpske Regjerings Tilladelse ind i Fæstningen, som derpaa atter beleiredes af de
Danske, men holdt sig, efsterat Stenbock bavde maattet overgive sig (jfr.
Oldenswort Sogn), indtil d. 7de Februar 1714, da Commandanten Generälmajor
Zacharias Wolf maatte capitulere, hvorpaa Fæstningsværkerne atter bleve sløifede. Siden
den Tid er Tønning igjen en aaben By; af Fæstningen ere nu kun Spor af de
sordums Grave tilbage, og af Voldenes Terrain de ovennævnte Voldjorder. Byens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
