Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Witzwort Sogn. 289
ved Valg; deres Indtægter anslaaes respect. til 1700 Rd. og 1050 Rd.
Kirken eier af Jorder 7 Dsl. 3 S., der i aarlig Forpagtning indbringe
c. 130 Rd. samt Capitaler til Beløb 8191 Rd., hvoraf Renten udgjør
525 Rd. Sognet har et Fattigarbeidshuus. Nogle Gaarde og Huse paa
Øldenswort Sogns Grund henhøre i kirkelig Henseende til Witswort.
Witswort Kirke er opført af Muursteen med et lille Taarn paa Kirken; Choret
er hvælvet. Altertavlen sal ikke være uden Kunstværd. Det Indre af Kirken blev
1859 underkastet en omfattende Restauration, og de tvende Opgange i Skibet
forsvandt tilligemed Træstolperne, hvormed Loftet støttedes. Kirken har et Orgel.
Paa Kirkegäarden, der er omgiven af Træer, et isoleret Klokketaarn. 1420 flyttedes
Witswort Kirke fra dens oprindelige Plads i Nærheden af Eideren, hvor det gamle
Kirkested endnu sees ved Jernbanens ög Halvchausseens Overskjæring. 1466 blev.
Choret tilbygget, som dek fremgaaer af en Judskrift, der i sin Tid fandtes bag
Alteret („Ao. 1466 dat Corr gebawt”), Det fremgaaer af den sagkaldte Svabsteder
Bog (1523), at Præsentationsretten til Witswort Kirke i ældre Tid var unddraget
Soðnet, uden at det dog vides af hvilken Grund.
WVitswort Sogn var oprindelig ikkun lille og det kan antages at Beboerne paa
den høie Geestsand dengang søgte Betryggelse mod Havets Oversvømmelse*). Trenen
eller den saakaldte Nordeider gik tidligere vest og nord om Sognet, og Witswort
synes at have været stilt deels fra Ulbesbøl ved een eller flere Havarme, deels fra
Koldenbyttel Sogn, hvor der ogsaa paa Mejers Kort fra 1240 findes afsat en
gjennemstrømmende Arm af Eideren. Efter Peter Sax skal Forbindelsen med Ulvesbøl
være bragt tilveie ved Anlæg af Diget, hvorpaa Sandkrøen ligger, og Koldenbyttel
Sogn stal have taget Deel i dette Arbeide. Efterat denne Forbindelse var bleven
tilveiebragt deeltog dernæst Ulvesbøl med Witewort og Koldenbyttel i Inddigningen
af Niesbøl-Kog 1371 og Haymoor-Kot 1393 imellem hvilke der kun er et lille
Sommerdige. JZndenfor bisse altsaa ligge de ældste witswortske Koge, hvorom
nu ikkun Navnene Oldefeld-Kog og Nördende-Kog minde, og hvis Mellemdiger
næsten sporløst ere forsvundne; de maae antages at have været ældre end Byttel-
28 Valsbøl-Kog, der inddigedes i Fællesskab med Koldenbyttel, den sidste efter
Leter Sar 1255, og berved blev Forbindelsen bragt tilveie med Koldenbyttel
Sogn. Undenfor Riesbøl-Kog blev Dingsbøl-Kog inbdiget 1400; gjennem denne
gik tidligere en Arm af Norveideren, hvis Løob endnu kan spores. Denne Kogs
nerdøstlige Hjørne ved Nobeskro var 1489*”) Udgangspuntt for et Dige, der heelt
qflutkede Nordeideren og bragie Forbindelse tilveie mellem Landskabet Eiversted og
Sydermarst, Diget skal ligge paa samme Sted fom tidligere den saakaldte
Milverdæmning, hvor Kong Abel paa sin Flugt udaf Eidersied 1252 blev dræbt; dette
Anlæg bar til siori Gavn sor Egnen ved Nordeideren, men vakte Nordstrandernes
98 Ulholmernes Misfornøielse i bøi Grad, da Seilabdsen derved blev standset og
man ikke mere ad denne Vei kunde forsyne sig med Tørv og Træ fra Svabsted. De
glennemstak ogsaa 3 Gange Damningen ag saa at Amtmand Poul Sebested
med bevæbnet Magt maatte ligge i Egnen, indiil Arbeidet var fuldendt”” ). Senere
opiørtes et andet Bige oft for det forrige, hvorved Damtkogen eller, som den
den-Lang ogsaa kaldes, Moorbergkog, blev indvundet. Efterat Strømmen engang var
standset, lyttedes det i forboldsviis kort Tid at inddige de øvrige Koge, igiennem
hvilke det forbenværende Eiderløb endnu overalt kan spores; men enkelte ere dog
temmelig tidlig inddigede, fordi man eønskede at undgaae Istandsættelsen af de ældre
Diger, naar disse i Stormfloderne havde taget betydelig Stade. Efterat Kong
Christian ill. 1514 havde befeet Leiligheden og givet sit Minde til Inddigningen,
——
*) Ved Preil i Ditmarsken gaaer en Kalksteensryg under Eideren, som efter et hollandsk Søklort
fta Midten af det 17de Aårhundrede fynes at være kommen til Overfladen paa Eiderens nordre
Bred, høor der tæt ø or Reimersbude paa Kortet findes angiðet et „Strinrifk” Hourlyuligr
viis er denne Kallst vg. der bl. A. findes omtalt t Biernabli’s Landesberihe 18161 8,311,
ille uben Fortindelfe med den høie Geenfand, der i syd-nordilg Recning hæver sig i Lene
608n808 hvis Spor lader sig følge paa det tidligere Forland (inddiget 1861) udfor
Stmons-Lerå Soøgn- ;
) Beler Sax og Heimretch angive Aarstallene 1470 og 1480 for denne Begivenhed. (1469 196/1
kfter den gamle Eiversied ste Krønite øg Jøen Knutens Beretning- See Liferaturoversigtent 2zll
† sin Ülceitighed ik Amtmanden stjænket 40 Daastet Land i den nye Kog, og beite Stytte
taldtes efter bam Vouls Kog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
