Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Tønning Landsogn. Kotzenbol Sogn.
1523 (Westphalen IV. S. 3141), og Sognet var med at inddige Legelichheitkogen
mellem Eidersted og Sydermarsk 1547. Derimod omtales 1609 Alversum
(Gross-Alversheim) Kirkegaard som hørende til Tønning Kirkes Jorder, og i dette
Mellemrum maa Sognet, maaskee paa Grund af Øvelæggelse i den støre Vandflod 1ste
Novbr: 1570, antages at have ophort at existere son en særegen Commune. Kirken
synes (Westph. IV. S. 3123) at have været viet St. Bartholomæus, og JZacob Peters
blev Præst ved den 14941. Alversum Kirkegaard skal endnu vises. Det laae nær,
fra Store-Alversum Sogn at slutte tl, at der ogsaa har været et Sogn ved Navn
Klle-Altversum, og heri turde mulig søoges Grunden til den Feiltagelse, Peter Sax
og Andre formeentlig gjøre sig skyldige i, naar de foruden Kirken Alversum
henlæggse Kirken Alver lil dette Sted, medens det undergaaede Alver efter Heimréichs
Mening bør søges svdvest for Nungholt i det gamle Nordstrand, i Nørheden af
Halligen Syderog, bvor der paa hans Tid vistes et Sted Syntkalff. At det ikke var
benne Kirke, hvorfra Bistop Bundo 1273 skiænkede Kirketienden til Frue-Kirkei
Haderslev, have alt Kuss (Provber. 1826, S. 425) og Outzen viist. Mulig har
Kirken i det Eiderstedske oprindelig hedt Alvers Kirke eller Capel og Alversham
været en Samling af Beboelser i Søgnet, hverhen Kirken senere er flyttet, thi at
den gamle Alversum Kirke oprindelig maa have ligget betydelig længere ude i
Eidermundingen end det nuværende Alversum, derfor taler dettes Nærhed ved Kating o6
Tønning Kirker.
Nafnr Toønning Sogn er blevet inddiget, derom haves ingen anden Efterretning,
end at det er skeet samtidig med Nabosognene mod Vest, og at denne Inddigning
har slutiet sig til Oldenswort Sogn ved Diekhusen, hvor den saakaldte
Oldenswort-Seitewende kommer ned fra Tetenbøl-Østerkog, der skal være det oprindelige
Sødige for Olvdenswort Sogn (see S, 293). De høie Steder omkring Tønning
(Peterk Sax: de høie Tofter) bave maaskee feraarsaget en senere Inddigning her end
andetstedvs. Imod Eiderens Indskjæren maatte hele Landskabet 1608 bygge tvende
Høfder ved Tønning, hvis Vedligeholdelse ogsaa skete paa Landskabets Bekostning.
Den herskabelige Marskgaard Elwört (rimeligviis af det frisiske „eel“, ædel, „ecle
frye Frese“), omgivet af dobbelte Grave, i ummiddelbar Nærhed af den syvslesvigske
Zéernbane, forekommer alt tidlig i Landskabets Krønike. Det anfores saaledes ved
Aaret 1401, at der dengang laae en Bro over Eideren mellem Elwort og Nesse i
Ditmarsken, den sfaakaldie Bolebro. Det var dengang en saa stireng Vínter, at
Eideren var tilfrossen, og man havde over samme lagt et Plankedække, der
benyttedes som Bro i 11 Uger. Om denne Bro har der været forskjellige Meninger;
Hamsfort (Ser. rer. Dau. I. S. 312, „pons Bollenbrugzicus“) og Peter Sax (Westphalen
† S. 1367 „Roti pons“) henføre den til Vognmankernes Tid 1370 og angive, at
den forbandi Vesterhever ”) med Nordsirand. hvor den skulde have ligget i den gamie
Hærvei, som paa Heimreichs Tid endnu kunde spores paa Vattet udenfor
Vesterhever. Kroøniken beretter imidlertid, at man samme Aar kjørte fra Vesierhever til
Pelvorm, og der er vel neppe nogen Tvivl om, at her ikke er Tale om en fast Bro
mellem de nævnte Steder, skjøndi ret er paafaldende, at navnlig Peter Sax har
foretrukket en anden Forklaring. Ad en lignende Plankebro over Isen marscherede
den svenske Armee den 19de Januar 1713 dover den tilfrosne Eider ind i
Frederiksstad, og da Stecnbock maatte trække sig tilbage benimod Tønning, blev i Februar
noget Lignende forføgt ved Harblek, men det indtraadte Tøveir føörhindrede Planens
Udforelse.
Elwort blev ved Tonnings Bombardement i Aaret 1700 antændt fra Fæstningen
og afbrændt.
Kobenbøl Sogn omgivet af Kating, Katrineherd, Tetenbøl, Ol“
densworl og Tønning Sogne. Kirken omtrent midt i Sognet, c. /12
M. n. v. for Tønning oz c. 1 M. ø. for Garding. Arealet 1428
Tdr. fortrinligt Marskland af sværeste Bonitet. Gjennem Sognet gaaer
Tønning-Garbing Chaussee og Telegraphledningen langs denie.
Vandafledningen skeer til Tønning Sluse, og Hovedcanalen er den saakaldte
*) Om Vognmannernue see nærmere Vesterhever Sogns Beskrivetse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>