Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welt Sogn. 301
Størstedelen til Kating-Bandløsningscommune, hvis Hovedcanal, den
saakaldte Sønderbaadfart, mod Øst danner Sognets Grændse.
Kornkogen og Grothusenkogen afvande til Brückritsluse. F Mellemdigerne
mod Vest minde talrige Hveler om tidligere Digebrud.
I Sognet ingen egentlige Landsbyer, skjøndt nogle enkeltliggende
Huse ved Kirken med Præstegaard og Skole kaldes Byen; andre
Samlinger af Beboelser ere Elhoru, Schreiers huk*) og Vesterdeich.
I Sognet 5 G. med 100—150 Dsl. Jord, 5 G. med 50—100 Dsl.,
40 H. med Jord og 2 H. uden Jord. Iblandt de nævnte 1
Skolehuus, 2 Vindmøller og 2 Kroer.
t JIndvaanere: 416. Agerbrug, Studefedning og Kvægavl er
Hovederhvervet.
Sognet hører under Landskabet Eidersteds Jurisdiction (Garding),
Østerdelens Landret, Østerdelens Landskriveri (Tønning), Østerdelens
Penningmester (Tønning), Tøuning Physicat (Tønning), tredie
Digebaands Diggrevskab (Kating). Det danner Landskabet Eidersteds
13de—14de Lægd; Sognet har to Lensmænd. 3 Sognets communale
Forsamlinger stemme Interessenterne, der mindst maåe eie 30 Dsl. Jord.
Sognet er et Valgkald. Kaldets Indtægter anslaaes til 1600 Rd.
aarlig. Nogle Huse og Gaarde i den nordvestlige Deel af Sognet med
omtrent 278 Dsl. Jord høre i Kirke-, Skole- og Fattigsager til
Garding Sogn; 50 Dsl. høre paa samme Maade til Tetenbøl Sogn. Om
Grothusenkogen er det alt anført, at den kun i kirkelig Henseende hører
herhen. Kirken eier ingen Jord og af Capitaler ikkun c. 1422 Rd.
Grothusenkog, stor 567 Dagslet, omgivet af Kornkogen,
Trelandskogen og Vilhelminekogen samt af Vesterhavet. Udenfor Sødiget
noget Forland (216 Tdr. Land), der ifølge Octroien tilhører Kogen.
Gjennem denne gaaer Brückritsiels-Bandløsnings Strom, og Slusen
ligger i dens Søbige. 3 Kogen 4 G.
Indvaanere: 34. Agerbrug er Hovederhvervet, da Marsken er
af den lettere Slags. Kogen har sin egen Inspecteur og en Lensmand.
Den hører i kirkelig Henseende til Welt Sogn, hvortil den bidrager med
1/4 af Udgifterne, og i Skolesager til Garding Sogn.
Kirken er byaget af Muursteen paa en Værft omgivet af Træer. Den ftøttes
udvendig ved Siræbeviller, er uden Taarn og synes tidligere at have været mindre.
Kirten, hvis Altertavle ikke stal være uden Kunstværd, har i de senere Aar mod-
23 en Deel Forbedringer. Gulvet er belagt med Fliser og den dobbelte Gang i
Skbet reduceret til en enkelt. Ogsaa et lille Orgel og et Portrait af Luther er
anskaffet til den. Et Portrait af den eiderstedske Provst Mølleènhof, der var
Sognepræst i Welt fra 1728 til 1770, hænger i Kirken. Welt skal samtidig med Kirkerne
i det gamle Everschop 1113 have faaet et Capel fra Garding. 1415 skal Kirken
være geme ødelagt af Ditmarskerne. 1609 nævnes Indtægten af en tidligere Vicarie.
En ubebygget Værft Kampenhof skal have været Stallersæde. Rimeligviis
boede Stalleren Ove Lorenz her, der 1702 afløeste Nicolaus von Graffen
Landstabet havde nemlig for en Sum paa 10,000 Daler af Generalmajor Bergholz
tilkiøve sig Anerkjendelse af Retten til at have i Landskabet fødte Stallere, og den
Övennævnte blev da fra Diggreve udnævnt til Staller. Den gottorpske Hertug
rederik, der, medens han tog Deel i Carl XII.’s Felttog i Polen, „mod tilbørlis
*) Dette Navn synes laant fra det bekjendte Schreiershoek ved Havnekaien i
Amsierdam, bvor tidligere Östindiefarernes Slægtninge toge Afsked fra deres
bortdragende Venner.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
