Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vollerwik Sogn. 303
Østerdelens Landret, Østerdelens Landskriveri (Tønning), Østerdelens
Penningmester (Tønuing), Tønning Physicat (Tønning), tredie
Digebaands Diggrevskab (Kating). Det danner Landskabet Eidersteds
24de—26de Lægd og har een Lensmand. IInteressenterne, der mindst
maae eie 12 Dsl. Land, have Stemme i de communale Forsamlinger.
Sognet er et Valgkald. Kaldets Indtægter anslaaes til 900 Rd. aarlig.
Kirken eier c. 10 Dsl. Jord og Capitaler til Belob 1197 Rd. 74 Sk.
Kirken er bygget deels af Kampesteen, deels af Muursteen, uden Taarn, forsynet
med Stræbepiller udvendig. Vest for samme et ifoleret Klokketaarn. Altertavlen
fremstiller Körsfæstelsen, i Sidefelterne Aposilene. I Kirken Luthers og Melanchthons
Portraiter, og i Choret en Ligsieen over Præsten Joh. Albers (1568—1612)
tilligemed hans Familie. Kirken er lille, men har et Pulpitur i den vestlige Enbe.
Tidligere havde Skibet tvende Gange mellem Stolestaderne, nu kun een.
Vollerwik Sogn skal tilligemed Sognene i det gamle Everschop 1113 have faaet
et Capel, der siges at være ubdgaaet fra Garding Kirke Maaskee udgjorde Sognet
dengang en Deel af de udstrakte Forlande, der under Navn af Grøde siges at have
ligget sydvest for Garding og naaet langt ud over Eiderens nuværende Hovedløb.
Her var 218 det i den eiderstedske Krønike om Feiden mellem Eidersteds og
Ditmarskens Befolkninger saa ofte nævnte Borgsand, hvor de sidste den 25de Juli
1414 gjorde Landgäng, men bleve saa kraftigt modtagne af Friserne, at de mistede
500 Mand. Anden Dagen derefter kom de imidlertid igjen i større Antal og
brandfkattede de tre Lande, bvorefter det i flere Aar ikte kunde komme til Fred mellem de
stridende Parter*). I disse Kampe gik det senere stedse ud over Eidersted, hvis
Sogne ødelagdes og brandskattedes i en stor Maalestok.
Samtidig med den i Østerhever Sogns Beskrivelse nævnte Staller over Landene
Everschop og Utholm, Ebi Wunneken, der døde 1419 og blev efterfulgt af
Søstersønnen Knud Plogsen, var Meves Andersen Staller i Eidersted. Da denne 1446
takkede af, kom i hans Sted Joen Joensen, der efter Knud Plogsens Dod 1459
tillige blev Staller i Everschop og Utholm og kaldtes den mæåtige Foged. Han roses
søin en Mand af streng Retfærdighed, der ofte paadrog sig Had formedelst denne sin
Strenghed. Den iste August 1162, da han med sit Følge reed hiem fra Utholms
Thing, blev han i Garding dræbt af Brødrene Poppe og Tete Schweins, der
selvtiende havde lagt sig i Basghold, og trængte ind paa ham. En af Mændene tog
Joens Sværd, faarede dermed Tete Schweins og sågde: „Joens Sværd vil hævne
hans Død.“ Dervaa flygtede de alle 10 ned til Eideren for at undkomme over i
Ditmarsken, men da de bleve eftersatte af Stallerens Folk med nogle af hans Frænder,
kastede de síg ind i Vollerwik Kirke for at føge Tilflugt der. Alt sør Sol gik ned,
havde der sämlet sfig 100 Mand tilhest ved Kirken, som blev omringet og beskudt.
Flere stødte om Natten til, deriblandt den goitorpske Amtmand Claus Rathlev med
2 Heste, og Everschopperne nordpaa droge i Marken med en anseelig Styrke, thi
Ditmarskerne bavde samlet sig paa den anden Side Eideren, uden at de dog dristeve
sig til Angreb for at hjelpe Ildgjerningsmændene, af hvilke nogle havde Frænder
iblandt dem. Da man omsider gjorde Anstalt til at sætte Ild paa Kixten, overgav
de Beleirede sig. De bleve bundne forte til den myrdede Stallers Gaard
Langehem i Oldenswort Soan, og derfra til Gottorp, hvør de 18 Uger efter af Kona
Christiern I. og hans Raader samt af de tre Landes Raader bleve domte til Steile
og Hjul, men paa Een nær rettedes med Sværdet udenfor Slesvig By.
I Trediveaarskrigen blev der ved Eiderdiget ved Hylk 1628 anljgt en Skandse,
som Har bestemt til Retraitepunkt for de i Eidersted liggende Cerboniske Tropper.
Da imidlertid General Morgan men den danske Armee nærmede sig og den 24ve
Mai 1629 angreb det af de Keiserlige besatte Husum, blev Skandsen forladt og Alt
søgte til Koldenbyttel, rimeligviis af Frygt for at blive afskaaret. Ogsaa 1810 i
—.
*) Ffolge Neocorus’s bekiendte Kronite skrulle dog Ditmarskerne forste Gang være landede ved Ton”
Hing, medeuns Borgíand var det Sted, hvor 1 af deres Landsmænd, beftyidte for Tyveri, Aaret
iforbeien, uden foregaaende Rettergang vare blevue hængte, hviiket fort gav Anlednin til
Fiendtlighederne. Efter samme Krøönite skal Slaget hdave staaet den i8de Juli (Arnoli);
Derimod siges Ditmarskerne ved deres andet Indfaid 111 at være landede ved Borgsan d, hvor 259
Ewerstedere og 120 Ditmarstere skulle have fundet deres Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
