Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Ulvesbøl og Tetenbøl Sogne.
Tid gik Eideren gjennem Adolfskogen nord om Sognet. 1463 forsynedes
Barnemoorkog med et Kaidige, men denne Kogs Beliggenhed lader sig neppe bestemt
paavise. en havde et Areal af 280 Dagslet og Havet brød ind i den 1476 (den
tredie Gallusflod).
Den Arm af Eideren som gik ind mellem det egentlige Eidersted og Everschop,
skal være blevet overdiget af Ulbesbøl, Witswort og Koldenbyttel Sogne i Forening
ved et Dige som nu danner Ulvesbøl Sogns østlige Grændseskjel, og Ulvesbøl skal
senere have deeltaget i Inddigningen af de til Koldenbyttel og Wiiswört Sogne
henbørende Haymoor- og Riesbølkoge. Dog ere Efterretningerne om denne gamle
Eiderarm i det Hele problematiskée. Nordeiderens senere Løb ud til Heverstrommen
ik nord om Ulvesbøl Sogn og blandt den Række Koge. der vandtes i den, var
dolfskogen den sidste”). Inddigningen paabegyndtes 1576, men fuldendtes først
1579 og var forbunden med store Vanskeligheder. Eideren havde havt tvende Løb
jennem Kogene og det Land, hvor Diget lagdes, bestod for en stor Deel af Sand.
il dette Arbeides Udførelse maatte paa den gottorpske Hertug Adolfs Bud
Koldenbyttel, Witswort, Ulvesbøl Sogne paa den ene, Mildsted, Padelak, Simonsbersg
og Lundenberg Sogne paa den anden Side paatage sig. Da Sagen blev
vanskelig fik de sidstnævnte Communer Hjælp fra Hatsted, Svesing og Östenfeld Sogne,
medens de øvrige Eiderstedske Communer hjalp deres Landsmænd. Da Landet i
Kogen ikke antoges at have stor Værdi overdroge Eiderstederne dette til Hertugen
paa den Betingelse at han leverede Tøemmeret til Slusen og overtog deres Part i
dens Vedligeholdelse. Imidlertid da der blev Brug for det var Övereenskömsten
saaledes at forstaae, at de selv maatte hente Tømmeret i Hertugens Skove, der
rigtignok vare temmeligt langt frahaanden.
Tidligere havde Witswørt Vandløsning sin Sluse i Ulvesbøl Sogns Dige og
afvandede saaledes til Heverstrommen. Den nuværende Vandløsning til Slüsen i
Eiderdiget blev først anlagt 1616. Mosestrækningen i den sydlige Deel af Ulvesbøl
Sogn siges i Vandfloden 1300 at være drevet hen paa sin nüværende Plads tra
Holmersøen (hohle Moor) i det undergaaede Morsum Sogn paa Nordstrand. En
fior Deel af Mosen ligger i Witswort og Oldenswort Sogne. Den omtales dog
//1 læerg fvets Krønike, hvorfor Heimreich mener at dette er skeet allerede i Vand-
oden 1216.
1416 edelagdes Ulvesbol Sogn af Ditmarskerne, da disse gjorde et fjendtligt
Indfald i Eidersted.
Tetenbøol Sogn omgivet af Østerhever, Poppenbol, Garding,
Katrineherd, Kotzenbøl, Oldenswort og Ulvesbøl Sogne, grændser mod
Nord til Vesterhavet. Kirken ved Sognets sydlige Grændse, c. 1/2 M.
n. o. for Garding, 1 M. n. v. for Tønning. Arealet 4880 Tor,
fortrinligt, i Reglen høitliggende Marskland med Klægunderlag, der i
den sydlige Deel fornemmelig egner sig til Studefedning. I den
nordlige Deel exr det paa Grund af sin letlere, eller, som det her kaldes,
mildere Beskaffenhed fortrinsviis skikket til Kornavl. Enkelte lave Strog
staae om Vinteren under Vand. Foran Diget et ikke ubetydeligt
Forland (450 Tdr. Land), hvoraf en Deel kaldes Marksort*). Sognets
Jorder udgjøre Storstedelen af Tetenbøl Vandløsningscommune og de indre
Kanaler have for en Deel deres Løb i tidligere Havarme, som paa flere
Steder findes i Sognet. Vandløsningens tvende Sluser, der ere
forsynede med combinerede Skylleindretninger til Yderløbets Uddybninge
danne en forhen mere end nu benyttet Údskibningsplads, den saakaldte
Tetenbølspiekerhavn. Følgende Koge høre til Sognet: Kirkekos
(406 Dagslet), Østerkog (348 Dsl.), Mar skkog (1378 Dsl,), Reins*
bølkog (436 Dsl.), Gammel-eller Drøg e kog (Trockenkog) (786 Dsl. )“
†) Om denne Eiderarms Overdigning beretter Juan Knugen udforlig 1588. Hans interessante
Skrift findes trykt i Camerers Rachrichten, 2den Deel 1762.
*) See herom Østerhever Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
