Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Tating Sogn.
synligt, heelt igjennem opført af røde Muursteen; men dens Mure have lidt
særdeles meget ved den vestlige Egns klimatiske Forhold, saa at store Strækninger
af dem deels ere blevne fornhede, deels tildækkede af plumpe, skraat opadgaaende
Muurpiller. Den hidrører ingenlunde i hele sin Udstrækning fra en og samme
Tid. Stibet, hvis Indre er dætket med Bjælkeloft, er allerede i
Middelalderen blevet forlænget saameget imod Vest, af dets oprindelige, men senere
tilmurede, rundbuede Indgangsdøre, der fra først af have været anbragte nærved dets
vestre Ende, nu sees omtrent paa Midten af begge dets Sider. Ligeledes er Choret
ved Slutningen af Middelalderen blevet forlængekt imod Øst, saaledes at det nu har
den dobbelte Udstrækning af den oprindelige og løber ud i en tresidet Slutning.
Medens dette tuøyggere Affnit af Choret er overspændt med en i 8 Kapper inddecelt
Hvælving, hvis Ribber bave et gothisk Profil, har den oprindelige Chorfirkant en
ribbeløs, stærkt opadstigende Kuppelbvælving af en meget ældre Characteer. Den
er rimeligviis samtidig med det gamle Chor og Kirkeskib selov, der paa Grund af
deres rundbuede Former m. m. fynes at maatte henføres enten til Slutningen af
det 12te eller dog maaskee snarere til det 13de Aarhundrede. Det er vistnok først
ved en senere Udvidelse at den gamle Chorbue har faaet sin nuværende meget brede
og foroven spidsbuede Form. Uågtet det firkantede, af beklædt Tømmerværk dannede
Teætaarn indeholder tvende anseelige, i det 17de Aarhundrede støbte Klokker og
foroven bærer det høie Spiir, hviler dog kun dets ene Side paa et fast Underlag.
Dets vestre Side bæres nemlig af Skibeis Facademuur, medens derimod dets tre
andre Sider kun hvile paa Kirkebygningens Bjælkeværk og paa tvende svære
Skraavjælker, som nede fra Kirkeskibets Gulv stige op til detke. I Aaret 1694 styrtede
Spiret ned under en Storm, men det opføortes igjen 1699. I den katholske Tid
havde Kirken flere Vicarier og Altere. Den nuværende Altertavles Hovedbilleve
med en temmelig raat udskaaren Fremstilling af Korsfæstelsen skriver sig endnu fra
Middelalderen, men den er paa en meget plump Maade opmalet i nyere Tid. Den
ottekantede gamle Steenfont er overmalet og forsynet med en Himmel, der er til at
skyde op under Loftet, naar Daaben foretages. Imellem are og Skibet, oppe
Under den vide Chorbue selv, befinder der sig et Pulpitur, fom forksættes hen paa
Skibets Nordside, hvor det bærer 2xer med et mindre Positiv. Dette Pulpitur
er prydet med Fremstillinger af den hellige Historie, under hvilke sees Navnene paa
Medlemmer af Menigheden, der have bekostet det, i Forbindelse med Aarstallene
1591 og 1601. Fra samme Tid er ogsaa den ligeoverfør paa Skibets Sydside
anbragte Prædikestol. Længere nede i Kirken fines paa samme Side en udskaaren
Figur af den martrede Frelser (Ecce homo) i siddende Stilling, og ligeoverfor paa
Nerdsiden et stort gammelt Crucifix med den sørgende Maria og Johannes ved Siden.
Tating Kirke var det gamle Holmboherreds (Utholms) Hovedkirke. Den synes
oprindelig at bave ligget indenfor det nuværende St. Peter Sogns Grændse, tbi
det berettes at den første Kirke i Marsken byggedes 1163*) ved Vittendynen paa
Taten Eftels Land og kaldtes Tatinghen (see St. Peter Sogns Beskrivelse). Den
var et Træcapel og opførtes senere af Steen paå sit nuværende Sted. JZndtil
1804 var der ansat en Diaconus. Fra Tating skulle de oøvrige Kirker i
Holmboherred være udgaaede fom Capeller, iblandi bvilke ogfaa nævnes Ötteresing og
Syderhever. Det sidste, hvorom ikke engang noget Stednavn bærer Spor, tor ansees for
meget tvivlsomt. 1463 udgiorde Heveracker et eget Bylag. 1733 brændte Tating
Gade næsten ganske af. Tæt ved denne var Utholms Fristed (Freiberg), en Høi
hvoraf nu ikke mere sees Spor, men som findes afbildet i Camerers Nachrichten“
iste Deel, saaledes som den var 1756. Sognets gamle Segl, en Kirke med Om“
skrift: „Sicillum Parochianocum Tatting“, benyttedes 1414 og 1445 af bele Utholm
som Herredssegl. I et Document som Erkediskop Absalon udstedte 1187 nævnes
Holmboherred, men i Jordebogen fra 1231 anføres Holm og Hæfræ som Øer hen,
børende til Vestenland. Medéns Hæfræ var det nuværende Vesterhever, udgjorde
Tating Sogn den større Deel af Øen Holm. Paa den ene Side skilte den ældre
Heversirøm Utholm fra det ovrige Eidersted, idét den gik ind mellem Garding 08
Tating Sogne, men en anden Havarm dannede sig senere mellem Vesterhever 06
Tating og deelte Utholm i de ovennævnte tvende Øer. Hen Holm, hvor alt Diger
*) Ffølge en anden Beretning sulle imidlertid Kirkerne i Eidersted og Nordstrand være begyud?
T bygges 1096 fom Peier Sar retererer efter Broder Bovsens Annal. Episc. Sleav. fee Westwi
Hion. lued. I. S. 1355.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
