Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Ording Sogn.
Rav samles paa de flade Sande ud for Klitterne. Fiskeri drives ikke.
Tæt nord for Sognet fører Vestsøløbet Adamshavn ind i
Ordingbugten. Her var det for nogle Aar siden paatænkt at oprette en
Badeanstalt, hvortil ogsaa Localiteterne ret vel egne sig.
Sognet hører under Eidersted Landskabs Jurisdiction (Garding),
Vesterdelens Landret, Vesterdelens Landskriveri (Garding), Vesterdelens
Penningmester (Garding), Tønning Physicatdistrict (Tønning), tredie
Digebaands Diggrevskab (Kating). Det danner Landskabet Eidersteds
52de Lægd og bestyres af een Lensmand. Stemme i Communens
Forsamlinger have Interessenterne, der maae eie mindst 5 Dagslet Jord.
Præstekaldet er et Balgkald. Præsten er siden 1820 tillige Degn og
Skolelærer. Skolen er i Præstegaarden og den tidligere Skolebygning
benyttes til Fribolig for Fattige. Kirken eier 3 Dgsl. 51/2 S. Jord og
en Capital paa 1331 Ro. 50 Sk.
Ording Kirke ex opfort af Muursteen forsynet med hvælvet Træloft og et lille
Taarn 3 Kirken findes et Billede af Matthias Pampus, der var 11/7// † Ording
sra 1604—1645, og oplevede samt beskrev den store Vandflod 1634. Endvidere findes
tvende Epitaphier med ulæselig Indskrift.
Ording Sogn har lidi støre Lerervee paa Grund af Havets Angreb paa
Kysten og bermed følgende Fremtrængen af Klitterne. 1793 maatte saaledes Sognets
vesilige Dige flyttes længere ind i Ländet og 1825 var det samme Tilfælde med det
nordlíge Dige. De forladte Diger kunne enbnu kjendes ude i Klitterne. Den ælodste
Kirke, der i de gamle Fortegnelfer kaldes Urden, Orden, blev rimeligviis flyttet i
det 15de Aarhundrede og bygget ostligere i Sognet, bvor den stod indtil 1724 3
dette Aar var Sandet trængt saa nær ind paa Bygningen, at Kirkefolkene om
Søndagen maatte skaffe sig Adgäng med Stkovler. Den flyttedes derefter længere mod
Øfi til dens nuværende Plads, men ligger alt nu atter nær ved Klitterne. Ved en
Tollect blev der i 1823 samlet Bidrag til Kirkens og Præstegaardens Bygning.
Præstegaarden brændte den 14de Juni 1825. Ogsaa i 1688 brændte Ording
Præsicðaard tilligemed Kirkebøgerne og Sognet var indtil 1746 uden Præstegaard
Ved Sognets østlige Grændse findes en strkantet Høi, der taldes „Borgen“,
den er nu for en stor Heel sløifet. Om her har været en Borg, eller et af de i
Eidersted brugte Fristeder er ikke bekjendt. ;
De octroierede Koge Søndre-Frederikskog, Grothnsenkog,
Nørre-Frederikskog, Gammel Auantekog og Ny-Augustekog findes ommeldte
ünder de Søogne, hvortil de i geistlig Henseende fortiden henhøre, nemlig
den førstnævnte Kog under Oldenswort Sogn, Grothusenkog under
Welt Sogn, Nørre-Frederikskog under Ulvesbøl Sogn,
Gammel-Augustekog og Nh-Augustekog under Østerhever Sogn.
Over Husum Amtmandskab findes ingen særegen samlet Beskrivelse. Med Hen“
syn til Literaturen kan derfor her kun henvises til Beskrivelserne over hele
Hertugdømmet Slesvig af C. Danckwerth, A. F. Büsching, E. Pontoppidan, C. F. Hansen“
A Riemann, H. N. A. Jensen, 3. v. Sørøder og J. R. Schmivdt. See foran
Tønder Amt S. 132—133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
