Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskel i deres Opfattelse af Sundhed og Sygdom.
Vore hedenske Forfædre f. Fx. saa Livets Lykke i
Kamp, den største Ulykke i at døe Straadød« paa
Sottesengen. For dem maatte den højeste Sundhed
ytre sig i at dræbe og dræbes. Sygdomme deltes
i de to: hæderlige og uhæderlige. Ulivssaar
forte til Valhal, snigende Syge til Hel. — Da
Romerriget stod i sin Kraft og den stoiske Lære
hyldedes af dets bedste Mænd, var Livets Maal
for dem at hævde sig selv og fremme sin Vilje.
Sygdomme vurderedes efter den Grad, i hvilken de
virkede hemmende paa Friheden. Den ypperste
og afgørende Kur, der stod i Hvermands Magt,
naar de gik for vidt, var selv at tage sig af Dage.
— For Middelalderen var Livets højeste at afdoe
fra Verden. Naar det af Sygdom og frivillige
Savn udtærede Legeme, pint af Smerter, stivned
i Død, saa var Værket fuldbragt. Lutringen til
Ende. Usynligt fatted da den visne Haand Livsens
Krone. — For vor Tid er Livet en fortsat
Styrkeprøve mellem Sundhed og Sygdom, hvori de
Nærmeste med kærlig Omhu, Lægekunsten med
bestandig nye Finesser søger at gribe ind, medens
Samfundet forretningsvant, ligegyldigt-deltagende
seer til. Tidens Løsen og Varemærke er:
»Saa-længe der er Liv, er der Haab.«
Selvfølgelig have Opfattelser som disse aldrig
i den Grad behersket en Tidsalder, at de have
formaaet at omforme Alles Sind, helt udrydde
Tilbøjeligheden til modsatte Forklaringer. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
