Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bog om. al Gud dannede Adam og indblæste ham
Livets Aande gennem Næsen. Hos Ægypterne
forte den tidligt til Læren om en Mennesket
iboende Aande eller Sjæl, der i Doden losnedes
fra Legemet men atter skulde vende tilbage og
tage den ventende Mumie til Bolig.
Tiltalte denne Forklaring end Ægypternes Tro.
saa mættede den kun halvt deres
Virkelighedssans, og de henvistes da naturligt til et af de to
andre Svar: Livet er Blodet, eller Livet er Foden.
Men af disse to lod det sidste saa usandsynligt.
Thi vist var det dog, at et Menneske i meget lang
Tid kunde undvære Fode og alligevel leve. Nogen
nær og inderlig Forbindelse mellem Liv og Fode
kunde der altsaa ikke være. Heller ikke kunde
det falde naturligt at tænke sig den Fode, som
nys maaske befandt sig i en Skaal langt fra En,
i na’ste Øieblik som den vigtigste Del af Ens
Indre. Da franske Filosofer i Slutningen af det
18. Aarh. opstillede den Forklaring, at Livet er
Foden, var det ogsaa kun med den pikante
Bifornemmelse af, at de hermed sagde noget, der
maatte forekomme den almindelige Opfattelse
stødende.
Den tredie Forklaring laa et kvikt og
naturiagttagende Folk som Ægypterne langt nærmere:
Livet er Blodet. Herved blev begge Former for
Trang — den til det Hemmelighedsfulde og den
til det Virkelighedssikre — tilfredsstillede. Thi
om man saa gav et Menneske ikke andet end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
