Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGYPTERNES SUNDHEDSBEGREBER
var en fortrinlig Sundhedstilstand. Herodot, der
maa indrømme dette, kan dog ikke lade være
med at tilføje: Jeg holder nu for, at naar
Ægypterne næst efter Libyerne ere de sundeste
af alle Mennesker, saa kommer dette af, at de
ikke have forskellige Aarstider, men altid en og
samme.
Hvor højt Lægekunsten stod og hvor stor en
Anseelse den nød hos Ægypterne, faar man
maaske det bedsle Indtryk af ved at se, at de
havde gjort Skridtet fra Læger i Almindelighed
til Specialister. Forholdene i Ægypten c. 450 Aar
f. Kr. beskrives saaledes: »Enhver Læge giver
sig kun af med enkelte Sygdomme, ikke med
alle. Det vrimler derfor med Læger. Der er
Øjenlæger, Hovedlæger, Tandlæger,
Underlivslæger, Læger for indvortes Sygdomme o. s. v.«
(Herodot II, 84).
Denne Tilbøjelighed til at sondre i
Enkelttilfælde udgjorde paa engang Ægypternes Styrke
og Svaghed. Den var et Udtryk for en
opmærksom og paalidelig Naluriagttagelse, men røbede
tillige en vis stiv Goldhed, Mangel paa Evne
til at kunne samle i almindelige Overblik.
Derfor blev deres Hidrag til den fælles
Udvikling kun en Sum af isolerede Iagttagelser. Det
Brudstykkeagtige vanskeliggjorde tillige
Opbevaringen. Særligt hvad Afføringsmidler angik lige
fra de mildeste til de allervoldsomste, der kun
anvendtes til Balsamering, synes Ægypterne at
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
