Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gen af den sorte Trolddom altid ved Djævelens
Hjælp. Og den hele Fremgangsmaade var
derfor forkastelig og straffedes paa Livet. Men
hvor var Grænsen? Ingen Moderssjæl kunde
skarpt paavise den. Og den virkelig kyndige
Læge, der med Held anvendte et naturligt
Lægemiddel, var maaske mere end nogen Anden
udsat for Mistanke om al øve den sorte Kunst.
Det var disse Forhold, der lagde deres
uhyggelige Skær over hele Middelalderen. Den i
Oldtiden indvundne Klarhed over den menneskelige
Natur var ved Folkevandringernes Rystning atter
bleven grumset op med Kirkelærens Bundfald.
Lid fra Læren om ikke blot en Gud men ogsaa
en Djævel var del ikke muligt at blive klog paa,
hvad Sygdom og Dod egentlig var. Var det
Guds Opdragelsesmidler eller var det Djævelens
Angrebsmidler, var det Guds eller Djævelens
Værk? Og havde man overhovedet Lov til at
forsøge at helbrede? Det maatte synes en
formastelig Gudsbespottelse enten at sætte sig op
imod Guds Vilje eller at tro sig istand til at
hindre den Djævelens Vilje, som Gud ikke selv
vilde eller formaaede at afværge. Lægekunsten
selv var maaske Menneskeslægtens tydeligste
Syndemærke, dens mest forvorpne Brøde.
Mellem disse Modsigelser svingede
Middelalderen. Ingen vidste Besked. End ikke den,
der førte de unge Folk an, Kirken. Snart var
Naturen og det Naturlige, denne Verden noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
