Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere af Adelen og de Højlærde saae. Desligeste
strax derefter gik det ogsaa med Gryn«. [Suhm’s
Samlinger I 2, 105 og II 3, 4], Ingen Scene maler
maaske Datidens Naturopfattelse bedre end disse
forvandlede Gryn i Dr. Erasmus Lætus’ Køkken,
hvor alle Datidens bekendte Mænd samledes for at
see Underet: PederOxe, Niels Kaas osv., medens
Tidens største Teolog, Niels Hemmingsen,
øjeblikkelig i et latinsk Digt udlagde, hvad Gud
varslede med Grynene [Rørdam: Univ. Hist. II 674 .
Troen paa Gud som nærmeste og eneste Kilde
til al Sygdom kan have en dobbelt Virkning.
Den kan lamme og slappe Foretagelsesaanden,
undergrave Forsigtighed og Iver for at anvende
Forebyggelsesmidler. Men omvendt kan den ogsaa
udruste den Syge med en Taalmodighedens og
Hengivenhedens Kraft, der vanskeligt i samme
Grad lader sig opnaa ad andre Veje. Spor af
den slappende Virkning synes oftere at kunne
paavises i det 16. Aarhundrede, Spor af den
styrkende derimod sjældnere. Maaske kommer dette
af, at Sligt saa let dølger sig for en senere
Granskers Blik. Skøndt Glimt af det dybeste i
Mennesket, formaae saadanne Lysspor sjældent at
præge en Tid men forblive ofte blot en Løndom
hos de Enkelte. Men hertil kommer dog tillige,
at det 16. Aarhundrede næppe heller var gunstig
for en saadan Selvhengiven i Guds Vilje. Man
betragtede Sygdom kun som Syndens Straf ikke
som en opdragende Prøvelse. Man saa kun i
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
