Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
færdelige Fald? — Synden. — Og hvo var atter
Skyld i Synden? hvo fremkaldte Syndefaldet? —
Djævelen, Manddraberen, den Onde. Hvad enten
man med Kirkelæren tænkte sig hele Fordærvelsen
indtraadt strax med Adams og Evas Fald, eller
man læmpede hine Steder i Mosebog sammen
med græsk-romerske Forfattere og tænkte sig
Menneskehedens Fald som skeet i to Afsatser —
forst ud af Paradis, saa ved Syndfloden ud af
Guldalderen —, det Ene og Afgørende stod fast:
Det var Synden, der var Skyld i alle Ulykkerne;
og Skyld i Synden var atter Djævelen, denne
Verdens Fyrste.
Men var dette den rette Forklaring, saa kunde
der jo ikke være nogen Tvivl om, at det var
Djævelen, der var Aarsag til al Sygdom.
Han kaldtes jo i Skriften for Manddraber, fordi han
var Aarsag til, at Doden kom ind i Verden. Men
den samme, der fremkaldte Dod, maatte ogsaa
være Grunden til dens svagere Former, Sygdom.
Og dette stemmede vel med det Nye Testamente.
Største Parten af de der omtalte Sygdomme var
jo netop Djævelens Værk i den mest ligefremme
Form som Djævlebesættelser.
Med denne Forklaring af Sygdom og Død,
der jo desværre var lige saa bibelsikker som
sandsynlig, ja selvindlysende, blev der trukket et
sort Forhæng mellem hvert menneskeligt Øje og
Livet. Jo mere man saa til og grundede, des mere
klart blev det, at Alt var sort. Denne Verden, det
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
