Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Udbredelse. Bestandig gentager i
Hexeproces-serne det samme sig: først besværge de Fængslede
deres Uskyldighed; saa strækkes de paa Stige,
pines, tilstaae og dømmes til Baal; sluttelig pines
de endnu et Par Gange med Døden og
Saligheden for Øje« og bekende at have til Medskyldige
alle hinandens Bekendte, ofte Byens Præst,
Borgmesterens eller en Raadmands Kone, kun aldrig
deres egne Børn og virkelig Kære; hvorefter en
ny større Razzia begynder, saa vidt muligt dog
med Forbigaaelse af Honoratiores. Enhver i
Nutiden mærker strax, at man her er paa
Vildspor og forfølger ikke den virkelige Sygdoms
mulige Smittevej, men en forpint, fortvivlet,
hævnsyg Tankegangs Spor. Omvendt ser man den
sunde Fornuft repræsenteret i el sølle Skind
som Betlersken Maren Christens i Ribe. Da de
begyndte at brænde løs her blandt hendes
Bekendte, søgte hun bort fra Byen. Men delte var
Bevis nok. Det godtgjordes, at hun engang, da
hun betlede, havde undersøgt en Tøndes Indhold
ved at stikke sin Kæp ned gennem Spunsen.
I sin Uskyldighed svarer hun til sin
Undskyldning: »Ja, men det var den rene Ende af Kæppen,
jeg stak ned«. Hun pines nu Gang paa Gang,
og angiver hele Byen fra Borgemesterens Kone
og ned til hendes egne Jævninge, ganske efter
Behag og eftersom hun bliver spurgt, men
hver-gang hun upint spørges, om hun har sagt
Sandhed, svarer hun: »Nej, jeg ved slet intet«. Tilsidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
