Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved nærmere Eftersyn dukker der nemlig visse
afgørende Holdepunkter op, der frembyde Mulighed
for Indgriben. Sygdom er efter Hippokrates’
Forklaring — i hvert Fald efter det lfi.
Aarhun-dredes Forstaaelse heraf — et i Regelen udefra
hidført Misforhold i Vædskernes Sammensætning.
Det giver sig til Kende i, al noget »gør Ondt«.
Der er en naturlig Trang hos Enhver til at dette
skal hore op. Men del horer først op, naar
Ondet hæves«.
Den opmærksomme Iagttager vil i denne
Forklaring strax blive to Ejendommeligheder var.
Sygdom er et Onde«, en Forstyrrelse i en
tidligere Harmoni, der har Trang til atter at
genoprettes. Og Sygdom har ikke sin Rod i det
angrebne Organ, men er blot et Misforhold i
Vædskernes Sammensætning. Den lader sig
derfor skumme af foroven, ligesom det overflødige
Urene, der flyder ovenpaa, naar Safter koges.
I disse to Synsmaader er hele Opfattelsen
givet. Sygdom er ikke noget naturligt og
selvfølgeligt. »Naturen« søger selv at bekæmpe den
og blive af med den. I den menneskelige Natur
har derfor Lægen sin bedste Al lierede mod »Ondet«.
»Naturen« er selv sin ypperste Læge.
Denne Naturens Hensigtsmæssighed, dens
Teleologi, udgjorde et af Datidens
taknemmeligste og mest uudtømmelige Emner. Uvilkaarligt
gled enhver ind deri, og ofte kom man, selv i
lærde Afhandlinger, ikke videre. Datidens naive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
