Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imidlertid opfattes, som hvad den var: en
individuel Mening, der var i Sirid med den gængse.
I det almindelige Omdomme satles alle tre lige
højt, snarest med en Tilbøjelighed ti! at stille
Aareladning over de to simplere, Purgéring og
Voméring. Hvor almindelig Aareladning an vendtes,
kan ses af de ubetydelige Anledninger, som baade
efter Henrik Smids danske og Benedictus Olai
svenske Lægebog ansaas for tilstrækkelig Grund
til at benytte dette Middel. Henrik Smid anfører
blandt saadanne: Naar som Blodet er overflødigt,
Ansigtet er rodt eller Aarerne staa store og fulde.
Naar flegmatiske eller melankolske Vædsker regere
En; naar man mærker, at Blodet er for hedt;
om Nogens Næse bloder for meget o. s. v. [En
skøn nvtlelig Lægebog 1557. Gap. 39].
Hyppigt anvendtes Aareladning paa bestemte
Tider af Aaret uden særlig Foranledning, blot
som almindeligt Præservativ. Idet Henrik Smid
bemærker, at naar man er bleven 70—80 Aar
gammel, er det bedst at høre op hermed, tilføjer
han derfor: Den, som er vant til Aareladning,
han skal den ikke aldeles forlade, endog han
er vorden gammel, men med Tiden (o: lidt efter
lidt) saaledes: Om han var vant al aarelade
sig fire Sinde om Aaret, og han vil det forlade,
da skal han i del andet Aar tre Gange aarelades
og i det tredie Aar to Gange« o. s. v.
Det var ikke saa ganske nem en Sag al
afgøre, naar man maatte aarelades. Som alminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
