Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Smid omtaler som en almindelig Uskik,
at man holder ikke af nogen Purgats, uden han
gør femten eller tyve Stolgange; man renser og
purgérer mangen fra Helbred og Livet.« [Om
Menniskens Vand. Khhvn. 1577. Bl. 12],
Med Urette vilde man give nordiske Læger
Skvlil for disse voldsomme Kure. Ganske de
samme anvendtes i Tyskland, England, Frankrig
og Italien. Og her som hist erklærede man med
beskeden Stolthed, at sligt havde man ikke selv
fundet paa. Det havde man lært af Avicenna,
der atter havde lært det af Galenus, der atter
havde lært det af Hippokrates, som igen havde
lært det af Ægypterne o. s. v. Kæden var i
Orden næsten lige op til »den gyldne Alder«,
ved hvis Afslutning det jo var blevet tilladt at
udgyde Blod. Voméring og Purgéring havde
ventelig været anvendt allerede før Syndfloden,
muligt alt i Edens Have. Selv saa vovede
Udtryk som f. Ex. Henrik Ranzaus ovenanførte
Hyppig Opkastning er Tegn paa Sundhed« bleve
hos Datidens Forfattere tilsidsl til Trivialiteter,
hvorom baade Arabere, Grækere og Ægyptere
forlængst havde været enige.
Et Par Exempler vil tydeliggøre Tilstanden
udenfor Norden. Ludvig den 13. i Frankrig
benyttede i et og samme Aar 215 Gange Purgéring
og 312 Gange Klyster. [A. Franklin: Les
médi-caments p. 66], En Skræder i Dresden,
Chri-stoph Rinck, der som ung Svend opholdt sig i
m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
