Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter et Aars Forlob havde de kostet ham 500
Gylden, men endnu ikke gjort for en Skilling
Gavn. De beraabte sig nu paa, at Alt afhang
af Guds Bistand og Aanderne, medens Hertugen
truede dem med Fængsel og Pinebænk. En
skønne Dag vare Fuglene fløjne, og Hertugen
stod tilbage, kun rigere paa Erfaring. Men at
en forstandig Mand som han virkelig kunde
lade sig narre, at i Danmark Mænd som Erik
Lange og senere Valdemar Daa kunde sætte
Gaard og Gods til og endnu med Bettelstaven
pirre efter Guld i Asken, det viser, hvorledes det
samme Haab foresvævede alle, Tanken om de
Vises Sten flimrede for Datidens Øjne.
For fuldt at forstaa dette maa vi stadigt
erindre, at hin Tids Naturopfattelse var en
anden end vor. Hvor redeligt man end bestræbte
sig for at stille Spørgsmaalet erfaringsmæssigt
op, liøj altid Svaret forinden eventyrmæssigt
som en Trold op af Æsken. Selv" de samme
Udtryk forstod Datiden paa en anden Maade
end vi. Naar f. Ex. Paracelsus taler om
Mine-raliernes Liv, om Jordens Kuldegysninger og
Feber, om Makrokosmens og Mikrokosmens
indre Lighed, saa forstod maaske allerede han
selv, men i hvert Fald hans Samtid, dette ganske
bogstaveligt. Den store Sten f. Ex., som
Frederik II. kort for Chr. IV.s Fødsel lod slæbe
fra Grønnehave hen til Stranden ved Kronborg
[Troels Lund: Hist. Skitser S. 124], blev antaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
