Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henimod Midten af det 16. Aarhundrede stod
da allsaa det nye Begreb, »den lærde Læge«,
opfostret af Forholdene og en levende Trang
hos Befolkningen, rede til at indtage Højsædet.
Men den gamle Opfattelse holdt vaagen Vagt for
at afvise enhver Helligbrøde. Det havde kunnet
tilgives, at altfor ivrige Lutheranere Aar 1530 brød
ind i Frue Kirke i København og sønderslog de
katolske Altere og Helgenbilleder. Det var jo Teologi
mod Teologi. Men at tyve Aar efter de »lærde
Lægers« Skare skulde faa Indpas og blot saa
meget som vove at tage Stade i en af Korstolene
ved Alteret, nej aldrig! Det maatle afslaas fra
begge Sider af Vor Frue Plads baade fra Kirken og
fra Universitetet.
Den sejrende Tankegang var begge Steder en
og samme. Gud overgaar langt Naturen; uden
Gud ingen Natur. Derfor overgaar ogsaa
Kundskab om Gud langt Naturkundskab og er den
fødte Hersker i Kundskabs Rige. Teologien bør
derfor være Herre ikke blot i Kirken, men ogsaa
ved Universitetet. I Kirken, i Staten, i den
Enkelte — thi endnu drømte man den gamle Drøm
om, at en Enkelt kunde samle al Kundskab —
er da det rette Forhold delte: Underst Teologi,
saa, om man vil, Naturkundskab og anden
Kundskab, men øverst atter Teologi. Praktisk
tog dette sig saaledes ud: Ingen Læge kunde faa
Lov til at studere sit Fag ved Universitetet uden
først og tillige at studere Teologi. Ingen
lægeis*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
