Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forte meteorologiske Dagboger. Horoskoperne, de
natlige Iagttagelser af Himlens funklende Vandrere,
det rastlöse Arbejde Dag og Nat ved de talløse
Ovne, Takken fra de mange, hvem der hyppigt
uden Vederlag bragtes Lægemidler og Sundhed,
og endelig Fritidens muntre Støj af alle de Unge,
der herovre lærte Hiramelkundskab, Matematik,
Længde og Bredde«, Kemi og Lægevidenskab.
Hvad her var grundet, var et Tempel for den
iagttagende Naturvidenskab. Ingen blot
aand-los Gentagen af, hvad Plinius havde sagt og
Aristoteles ment. Nej, aaben, frejdig Lytten og
Selvsyn, med Blikket vendt mod hele
Verdenslivet, som det strømmede ovenfra ned gennem
Fixstjernernes mærkende Blik og Planeternes
dragende Veje, de, der pløjede i den tungere
jordiske Luft Aarstider, Vejrlig, Ebbe og Flod,
Farsoter, Vædskernes Stigen og Fald og
Menneske-vilkaar. Og dybere ned trængte det granskende
Blik til Metallerne, der blinkede under Jorden,
kraftfyldte, stjernebefrugtede, og som Livsbobler
steg opad med Lægedom til Mennesket. Naar
vor Tid undrende viger tilbage for Voldsomheden
i delle Natursyn, saa er det ikke blot, fordi vi
have lært al skulle holde en Del deraf fra Livet
som Overtro, men først og fremmest fordi vi
mangle, hvad hin Tid endnu besad:
Helhedsindtrykket. Ingen formaar nu til Dags længere at
omspænde alle Naturvidenskaber, enhver af os er
fra Barndommen vænnet til blot stykkevise
Naturis*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
