Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over teologisk Autoritet. Han var selvskreven
til Fald.
Et sidste svagt Baand bandt endnu Konge
og Flygtning sammen. Den fælles
Fædrelands-følelse. Tyge Brahe har gribende givet denne
Udtryk i det smukke latinske Digt, hvormed han
tog Afsked med Danmark. Indfort i
Observationsprotokollen efter en kort Redegørelse for
Grundene til, at Observationerne paa Hveen ere
afbrudte og nu fortsættes i Wandsbeek, gør dette
Digt i disse Omgivelser dobbelt Indtryk, et
brændende, hjertevarmt Udbrud af alt det Dybeste
og Bedste i Tyge Brahe. Fædrelandskærlighed,
Tro paa sin Opgave, inderlig Religiøsitet have
aldrig fundet en sediere Form. Med Flid sørgede
hans Ven og Vært, Henrik Ranzau, for, at en
Afskrift af dette Digt kom den unge Konge i
Hænde, da denne kort efter besøgte en af lians
Gaarde i Holsten. Christian IV. læste Digtet
opmærksomt og blev staaende nogen Tid
tankefuld. Saa rev han sig atter løs, gik hurtigt
bort og mælede ikke et Ord herom til Nogen.
Han havde vel Ret. Slige Stemninger burde
ikke være afgørende, de maatte vige for højere
Hensyn.
Saa drog da Tyge Brahe hjemløs mod Syd,
Udlændighed og Døden i Møde. En Stjerne
sluktes paa Nordens videnskabelige Himmel, den
stærkest lysende, som dér har funklet. Men
Ingen ænsede det. Kun tyst fra den natsorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
