Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
«Denne nye gutten,» begyndte han, «det er nogen
underlige paafund, han har.»
«Saa?» sa jeg.
«Optat med skriving baade tidlig og sent.»
«Saar Hvad er det, han skriver da! Breve?»
«Vet ikke, hr. major! Og han er ikke vel fri
fra tjeneste, før han straks er avsted, ut omkring
skanseverkerne, og til aa snuse og se sig om,
bestandig alene. Nei, om jeg tror, her lindes det
hui, han ikke alt har været borti med næsen sin,
Og bestandig for hver gang atter op med papir og
blyant og til aa rable noe ned.»
Hm! Dette var siet ikke hyggelig at høre paa,
hvormeget jeg ellers kunde hat lyst til at gi alt
sammen en god dag. Men uheldigvis var tiden
fremforalt ikke til at ta det saa letvint med noget
som helst, som kunde ha om aldrig saa iitet mis
tænkelig ved sig. Tvertimot foregik der netop nu
saa meget omkring os her nordpaa, som maatte tjene
os til advarsel om fordoblet paapasselighet bare, og
om ikke at tro nogen for godt. I denne forbin
delse dukket ogsaa en omstændighet ved gutten seiv
op i min erindring, som det vilde været umulig
her at gaa likegyldig forbi. At han var fra Syden
fra Louisiana, med andre ord fra Syden i
alleregentligste forstand netop! Ikke destomindre
var det med såart hjerte, jeg gav Rayburn de
ordrer, som angik ham. Jeg var ikke langt fra
at føle mig som en far, som la snarer ut for
sit eget barn, for at bringe dette i fordærvelse. Jeg
bad imidlertid sersjanten om foreløbig at holde tæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
