Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 5
«Alle paa dem nær, har De, som skal træffes
paa 166 inat.»
«Hvad er din mening med: «Glem ikke
XXXX» —r»
Intet svar.
«End passordet ind til 166?»
Intet svar.
«Hvad skal al denne masse med M’er og Fer
bety? Nu svarer du øieblikkelig, eller det vil bli
en ny torturomgang for dine tommeltotter, gut.»
«Nei, jeg vil ikke! Heller vil jeg dø! Gjør
med mig, som De synes.»
Hans svar kom i fast tone, uten saapas som en
skjælven i stemmeklangen engang.
«Nu faar det være nok,» la han til. «Saa
sandt som jeg elsker mit arme, mishandlede Syden
og hater alt, som Nordstaterne heter, heller vil
jeg dø end forraade et spor om de ting der!»
Atter blev han heist op efter fingrene. Hans
jammerskrik under de rædselskvaler, han led, gik
mig gjennem marv og ben, samtidig som der nu
faktisk ikke blev mere at faa ut av gutten. Samme
skingrende, vaandefulde svar til hvert av vore spørs
maal:
«Jeg kan do, og dø vil jeg, men jeg sier ingen
ting.»
Det fik vi saaledes opgi, overbevist som vi
maatte bli om, at det her var alvor med hans be
slutning. Altsaa slåp vi ham ned igjen og lot ham
istedet under streng bevogtning indesperre.
Saa tilbragte vi nogen travle timer, dels i tele
4 Mark Twain: Spionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
