Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Der var fremforalt to av det selskap, jeg her
blev nødt til at la mig gni paa albuerne av, som
blev mig til mere end almindelig plage. Den ene
av dem var en ung svenske og forsaavidt noksaa
uskyldig, som det bare var ved sin sang, han
ærgret mig. Men uheldigvis indskrænket hans
repertoire sig til et eneste nummer, enslags fælt
sentimental folkevise derhjemmefra, men som fyren
til gjengjæld gnaalte paa sent og tidlig, nat og dag.
Saa det i længden blev den rene pinebænk at maatte
høre paa ham og ikke kunne faa ham til at holde
snavlen heller.
Nu, farlig var Svensson under alle omstæn
digheter ikke; værre var det med min plageaand
nummer to, som ogsaa var hele sjappens skræk
forresten.
Arkansas het fyren, en indpisket kjeltring, som
slang omkring med to revolvere i beltet og en
bowiekniv stikkende frem fra sit ene støvleskaft.
Han var bestandig drukken og bestandig opsat paa
slagsmaal. Der stod imidlertid en skræk av ham,
saa man mest mulig undgik at imøtekomme hans
opfordringer. Men han benyttet sig av de hun
drede maater for at faa en eller anden av os
andre til at plumpe ut med en bemerkning, som
kunde gaa for en fornærmelse, og man kunde se,
hvordan det lyste op i hans skidne fjæs, hvergang
han indbildte sig, at nu hadde han endelig sit
slagsmaal «paa det tørre». Det efterstræbte bytte
greide imidlertid til stadighet at vri sig behændig
unna just i det kritiske øieblik, og da at betragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
