Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Jeg fik fat i hjelmen og såtte den paa. En
væmmelig tung og klumpet og übekvem hodebedæk
ning for en mand en lummer sommernat iet væ
relse bak stængte dører og vinduer, hvor endog den
lette natdragt, jeg stod i, forekom mig mere, end
jeg strengt tåget hadde bruk for.
«Mortimer,» lød det atter indefra kottet; «du
burde ogsaa ha no’slags beskyttelse paa dig for mave
og bryst. Spænd straks din sabel om livet paa dig.>:
Jeg adlød.
«Og nu dine føtter, Mortimer. Ogsaa de træn-
ger at beskyttes. Sæt paa dig dine sporer.»
Ogsaa sporerne kom paa uten mindste protest,
mens jeg heltemodig holdt mit raseri i tømme.
«Vent, Mortimer, her er no’ mere!» Læser op:
«Ganz ungefårlich ist es auch .... nicht, wåhrend
das Gewitter lauten, weil die Glocke
Gud, Mortimer, det maa bety, at det er farlig
ik k e at ringe med kirkeklokken i tordenveir. Be
væbn dig straks med vor store middagsklokke; du
vil finde den tilhøire ute i forhallen. Men straks.
Mortimer, saa kan vi allerede anse os paa det nær
meste for frelst. Jo, Gud være lovet, nu begynder
jeg virkelig at tro paa redning for os tilsidst! ... .»
Vi har vor sommerbolig paa en bakkeskrent,
omgit av bondegaarder til flere sider. Jeg var alter
kommet paa post oppe paa min stol og utstyrt med
den latterlige bjelde, og hadde alt latt den skrangle
og klemte i en fem minutters tid, da vindusskod
derne pludselig blev aapnet utenfra og det blen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
