Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Hanna og Hanna endnu mere bedende paa Esther,
bange som de begge sat der for at maatte synge
ut til dette orkesterakkompagnement. Saa kom
doktoren dem seiv tilhjælp og nikket til Esther:
«Begynd, De!»
Og frøken Esther begyndte, med sine øine mot
gulvet, mens hun fingret nervøst med sit sjal:
«Vi skulde visst ikke under andre omstændig
heter vist os ulydige, men her stod vi overfor et
enten-eller, overfor et pligtspørsmaal, og over
for pligtspørsmaal findes der ikke noget valg. Over
for en pligt faar alle andre mindre hensyn sættes
tilside. Vi saa os nodt til at stevne barnet ind for
sin mors domstol. Helen hadde løiet nemlig!»
Doktoren blev først sittende og bare glo paa
hende nogen sekunder, mens han øiensynlig stræyet
med at fmde ut av, hvor hun med dette ufattelige
sludder virkelig vilde hen. Men saa eksplo
derte han :
«Hadde hun løiet? Hadde hun? Gud vel
signe mig, det samme gjør jeg saan en million
ganger om dagen bare. Det gjor hver evige eneste
læge. Og det samme gjør andre folk ogsaa, alle
sammen, De seiv, for den saks skyld indbefattet.
Og heri laa saaledes det pligtspørsmaal, det uund
gaaelige gjemt, som gav Dem ret til at være uly
dig mot mine ordrer og sætte morens liv i fare ?
Og dertil kommer, Esther Gray, at hvad De tuller
om her, er i sig seiv det rene vanvid. Fordi hile
Helen simpelthen ikke skulde kunne komme med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
