Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
gamle frøkener, mens de maatte drive stadig videre
paa med sine løgne og sine falske bud og billetter
fra datteren. Og de maatte gjøre dette samtidig med,
at Hile Helen laa i de vildeste, dødssvangre feberfanta
sier nedenunder. Og maatte gjøre det med den
fulde overbevisning om, at al løgn var synd, og
allikevel takke Gud for, at hendes mor var lykke
lig og ingenting ante!
IV.
Saa skulde den dag oprinde, da endelig Hile
Helens feberglød var sluknet i dødens svalende fred.
To timer senere sat Esther oppe hos hendes
mor, med hilsen fra hende.
«Hvorledes har Helen det?»
«Jo, godt!» Og—det var jo ingen løgn?
Husets gatedør var nu blit prydet med sørge
draperier i sort og hvit crépe, som suste i vinden
og visket sit sørgebudskap ut til verden utenfor.
Ved middagstid var liket klædt og lagt i kiste ;
der hvilte hun saa søt og vakker, med et uttryk av
uendelig fred og lykke over sit unge ansigt.
Ved kisten sat frøken Hanna og den gamle
sorte tjenestepike Tilly nedsæket i sorg, da Esther
traadte ind. Hun rystet over hele kroppen og var
tydeligvis offer for et sindsoprør av en anden og
endnu voldsommere beskaffenhet
«Margaret spør efter brev,» sa hun, «efter sin
billet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
