Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
med at minde mig om, hvorledes jeg hadde faret
løs paa mine barn og i hidsighet straffet dem for
forgaaelser, som jeg ved litt rolig undersøkelse
straks vilde være kommet paa det rene med var
andres skyld, og ikke deres. Han mindet mig om
tilfælde, hvor jeg hadde staat som tilhører til
at gamle venner av mig blev baktalt, og været
ussel nok til ikke at aapne min mund engang til
deres forsvar. Med den grusomst tænkelige nøiag
tighet i alle enkeltheter erindret han mig derpaa
saa om denne, saa om hin lumpenhet eller like
fremme gemenhet av mig, samtidig som han seiv
kluklo av tilfredshet og stadig hadde en ny
erindring paa stabelen til mig. Fra til en begyn
delse atter og atter at være faret op i forbitrede
protester sank jeg under disse paamindelsers tantalus
kvaler efterhaanden hen i et slags hevntørstende,
dyster, übevægelig taushet. Da endelig denne be
ni erkning fra den übarmhjertige vanskabnings læber
atter vakte mig av min dvale:
«Her en torsdags nat for to maaneder siden
vaaknet du av din sovn for med skam og selvforagt
at tænke paa en mere end almindelig ynkværdig
og gemen optræden av dig. Overfor en stakkars
uvidende indianer nemlig, som du oppe i Rocky
Mountains hadde truffet paa vinteren . . . .»
«Stop et øieblik, din djævel! Vil du hermed
ha fortalt mig, at ikke engang mine tank er er
skjult for dig?»
«Det ser saaledes uti Eller var det ikke nøi
agtig paa . . . det, du dengang tænkte?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
