Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
en i silke og fløiel klædt tjener grep det raskt, bøide
knæ og bød ham det paa et gyldent bret.
I næste øieblik satte den trætte fange sig og vilde
netop til at ta av sig sine sko, idet hans frygtsomme blik
bad om lov dertil, da en anden silke- og fløielsklædt
lakei befriet ham fra dette besvær.
Han anstrengte sig endnu etpar ganger for at hjælpe
sig seiv; men da tjenerne altid kom ham i forkjøpet,
opgav han tilslut forsøket, og mumlet mismodig: «Gid
de alle maatte reise dit hvor pepperen gror! Det er
sandelig rart at de ikke ogsaa vil trække pusten for
mig!»
Endelig la han sig, indhyllet i en pragtfuld kappe,
for at hvile; for sove kunde han ikke; hans hjerne var
for opfyldt av nye tanker, og værelset altfor fuldt
av folk.
Da Tom hadde trukket sig tilbake, blev de to høi
baarne adelsmænd alene. De tænkte en stund over de
sidste begivenheter, mens dje vandret frem og tilbake
paa gulvet, hvorefter lord St. John brot tausheten: «Si
mig oprigtig, hvad tænker De egentlig om dette?»
«Oprigtig talt tænker jeg dette: Kongen er døden
nær, min søstersøn er vanvittig, vanvittig vil han stige
op paa tronen, og vanvittig vil han bli alle sit livs
dage. Gud beskytte England! Nu behover det hans
hjælp!»
«Deres forutsigelser er virkelig altfor sandsynlige.
Men nærer De ingen tvil om —om —?» Lord St. John
var i vildrede med hvad han skulde si, og taug. Han
hadde øiensynlig en anelse om at han nu kom ind paa
farlig grund. Lord Hertford blev staaende foran ham.
saa ham aapent og frimodig ind i ansigtet og sa: «Tal
bare ut; der er jo ingen anden end jeg som hører Dem.
Tvil om — om hvad?»
«Jeg vil høist ugjerne uttale det ord som ligger mig
paasinde, især i nærvær av Dem, mylord, som er saa
nær beslegtet med ham. Men tilgi mig hvis jeg skulde
fornærme Dem. Finder De det da ikke merkelig at van
viddet kan forandre hans vaner og holdning saa meget?
Jeg mener ikke at hans optræden og tale ikke fremdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
