Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
rønne, opdraget i Londons rendestener, og fortrolig med
filler, skiddenhet og elendighel, hvilket syn maa ikke
dette ha været for dig!
KAPITEL 10.
Prinsens gjenvordigheter.
iJWjj&fTfi forlot John Canty mens han slæpte den virke
||Jji|JsjM lige prins med sig til Offal Court med en stoi
(favlpm ende folkesværm i hælene paa sig. Der fandtes
bare en eneste person som vaaget sig frem med
et bønfaldende ord til fordel for fangen; men ingen
tok hensyn til ham, og hans stemme druknet i larmen.
Prinsen vedblev at kjæmpe for sin frihet og protestere
mot den behandling som han var gjenstand for, indtil
John Ganty tapte den smule taalmodighet som han
endnu hadde tilbake, og i et pludselig anfald av raseri
løftet sin eketræstok over prinsens hode. Guttens eneste
forsvarer sprang nu frem for at gripe mandens arm,
og slaget faldt like over hans haandled.
«Jasaa, du blander dig i mine affærer!» brølte Ganty.
«Der kan du faa belønningen din!»
Stokken faldt susende ned paa mandens hode, el suk
hørtes, en utydelig masse sank til jorden, og i næste
øieblik laa han der alene i mørket, mens pakket trængte
videre frem og ikke lot sig forstyrre i sin adspredelse
av denne lille episode.
Straks efter befandt prinsen sig i John Cantys bolig.
Ved det svake skin av et talglys i en flaske kunde han
saavidt se hvorledes det saa ut hermde i dette rædsels
fulde hui. To pjuskede piker og en ældre kvinde sat
sammenkrøpet ved væggen i en krok, og mindet nær
mest om dyr som var vant til en raa og brutal behand
ling, hvad de ogsaa nu ventet sig. Fra en anden krok
kikket en gammel, indskrumpen heks frem; det tynde,
graa håar hang løst nedover hendes skuldre, og det
lyste ondskapsfuldt i hendes stikkende øine. John
Canty vendte sig mot den gamle og sa: «Vent litt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
