Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
bandelse, og kommanderte retræt; men det var forsent.
Han og hans følge blev opslukt av menneskemassen,
som fuldstændig mindet om en bisværm, og i næste
eieblik var de skilt fra hverandre. Canty holdt frern
deles prinsen fast ved haandleddet. Prinsens hjerte
slog heftig ved haabet om at han nu skulde bli reddet.
En sværlemmet færgemand, som de sterke varer alle
rede hadde hensat i en oprømt sindsstemning, blev tem
melig üblidt puffet tilside, da Canty forsøkte at bane sig
vei ut gjennem folkemassen. Han la sin vældige næve
paa Cantys skulder og sa: «Hvorfor slikt hastverk,
min bedste ven? Gaar du kanske her med onde anslag,
mens alle ærlige og retskafne folk holder fest?»
«Mine planer holder jeg for mig seiv; de vedkommer
ikke dig,» svarte Canty i en raa tone. «Ta væk næven
din og slip mig frem!»
«Bruker du mund, saa skal du slet ikke komme frem
før du har drukket prinsen av Wales’s skaal, — det kan
du være tryg for,» sa færgemanden, og sperret ham
veien helt.
«Vel, saa gi mig bægeret! Men la det gaa fort!»
Andre drikkebrødre hadde imidlertid sluttet sig til
dem og ropte: «Bægeret, bægeret! La den surmulingen
tømme bægeret, ellers kaster vi ham ut i elven til mat
for fiskene.»
Et svært bæger blev holdt frem mot Canty, færge
manden grep det i et av dets haandtak, den anden
haand løftet han op, som om han holdt en serviet, og
bød saaledes efter gammel, velkjendt sed bægeret til
Canty, som grep det i det andet haandtak med den
ene haand, og løftet lokket med den anden haand,
som skik og bruk var. Prinsen, som nu følte sig befriet
fra hans tak om haandleddet, spildte ingen tid, og duk
ket ind i menneskemassen. I næste øieblik vilde det ha
været likesaa umulig at finde ham igjen i dette bol
gende menneskehav som om dets bølger hadde været
Atlanterhavets, og han et synkende sekspencestykke.
Meget snart indsaa han ogsaa dette, og begyndte
straks at beskjæftige sig med sine egne anliggender,
uten at skjænke John Canty en tanke meie. Ogsaa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
