Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
far er baronet, en av de ringeste lorder i ridderskapet, sir
Richard Hendon av Hendon Hall ved Monks Holm i Kent.»
«Det navnet husker jeg ikke. Men fortsæt; fortæl mig
din historie.»
«Der er ikke meget at fortælle, Deres Majestæt; men
muligens kan det i mangel av bedre tidsfordriv gjøre
en halv time en smule kortere. Min far er en meget
rik mand, og er av en sjelden ædelmodig karakter. Min
mor dode mens jeg endnu var et barn. Jeg har to brø
dre: Den ældste, Arthur, slegter paa min far, men
Hugh, som er yngre end mig, er en troløs og lumsk
person. Det har han været helt fra han laa i vuggen;
slik var han ogsaa for ti aar siden, da jeg sidsl saa
ham, en usedvanlig utviklet slyngel paa nitten aar.
Jeg seiv var dengang tyve, og Arthur to og tyve aar
gammel. Ellers bestaar sleglen bare av lady Edith,
min kusine — hun var dengang seksten aar —, en vak
ker og snild pike, datter av en jarl som var den sidste
av sin familie, og som efterlot hende en stor formue. Min
far var hendes formynder. Jeg holdt av hende, og hun
holdt av mig: men hun var forlovet med Arthur helt
fra hun laa i vuggen. Og Sir Richard vilde ikke gaa
med paa nogen forandring i denne avtalen. Arthur
holdt av en anden pike, og bad os være ved godt mod,
og haabet paa at tiden og heldige omstændigheter en
dag vilde lede os til vore ønskers maal. Hugh elsket
lady Ediths formue, skjønt han paastod det var hende
seiv han elsket; men det var nu altid hans maate at
optræde paa, at si ett og tænke et andet. Alle hans
kunster var spildt overfor hende; min far kunde han
vistnok narre, men ingen andre. Min far holdt mere
av ham end alle os andre, og stolte übetinget paa ham,
da han var den yngste. Men alle andre hatet ham.
Han hadde en smidig tunge, og en sjelden evne til at
lyve. Jeg var av en übændig natur — ja, jeg kan gaa
endda længer, og si m e g e t übændig. Men denne übæn
dighet var av uskyldig art, da den ikke skadet andre
end mig seiv, ikke bragte skam eller tap over nogen,
og ikke indebar noget uværdig som kunde være til
skade for min agtede stilling i samfundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
