Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
en avventende holdning. Løkten var blit stillet ien
aapen fjøsdør. Kongen ventet en stund; men ikke en
lyd hørtes, ikke en bevægelse antydet at der var levende
væsener i nærheten. Han begyndte at fryse, og fjøset
saa saa lokkende ut at han endelig besluttet
sig til at trodse faren og gaa ind; men i det samme
han traadte over terskelen, hørte han stemmer bak sig.
Han hoppet bak en stor binge, og gjemte sig der. To
mænd kom ind, og den ene hadde løkten med sig; de
begyndte at arbeide, og de snakket hele tiden med hver
andre. Kongen saa sig speidende omkring, og fik øie
paa noget som lignet en baas i den anden ende av
fjøset. Han bestemte sig straks til at kravle ditbort
saasnart han blev alene. Han fik ogsaa øie paa en del
hesledækkener som laa midt paa gulvet, og bestemte
sig til at lægge beslag paa dem en nat for den engelske
krones regning.
Efter en tids forløp sluttet mændene sit arbeide, og
gik sin vei, laaste doren, og lok løkten med sig. Kon
gen, som nu skalv av kulde, kravlet hen til hestedæk
kenene saa fort det lot sig gjøre, samlet dem sammen og
havnet endelig i god behold borte i baasen. To av dæk
kenene bredte han ut paa gulvet, og de to andre la han
over sig. Han var nu en lykkelig liten fyrste, skjønt
dækkenene var gamle og tynde, og desuten sendte ut
en saa stinkende hestelugt at den virket næsten kvæ
lende.
Skjønt kongen holdt paa at forsmegte av sult og
torst, var han allikevel saa søvnig og træt at han snart
befandt sig i en mellemtilstand mellem søvn og vaa
kenhet. Men netop som han holdt paa at sovne fuld
stændig ind, følte han at der var noget som rørte ved
ham! I næste sekund var han atter fuldt vaaken, og
snappet efter pusten. Det var som om denne hemme
lighetsfulde berøring i belgmørket gjennemisnet ham,
og fik hans hjerte til næsten at stanse. Urørlig laa han
der og lyttet, og vovet næsten ikke at trække pusten.
Men intet rørte sig, og ingen lyd hørles. Saa faldt han
endelig atter i søvn; men pludselig kjendte han paany
den hemmelighetsfulde berøring. Der laa noget usige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
