Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
to og tyve tro og ærlige tjenere? Det er næsten ufatte
lig!»
Han fortsatte med at gaa frem og tilbake og smaa
snakke med sig seiv. Kongen hadde han fuldstændig
glemt. Efter en stunds forlop sa hans majestæt alvor
lig og deltagende, skjønt ordene i og for sig let kunde
opfattes som ironiske:
«La ikke dit uheld gaa dig for haardt til hjerte, min
gode ven. Der findes andre her i verden hvis rettig
heter heller ikke erkjendes, og hvis fordringer man
haanlig avviser. Vi er begge i samme stilling.»
«Aa, dom ikke saa raskt, min konge,» avbrot Hen
don ham. «Vent bare, og De skal faa se paa noget andet.
Jeg er ingen bedrager. Hun skal vidne for mig. De
skal faa høre sandheten fra de skjonneste læber i Eng
land. Jeg — en bedrager? Jeg kjender jo denne sal,
disse portrætter av mine forfædre, og alle disse gjen
stande omkring os likesaa godt som et barn kjender
sit barnekammer. Jeg er født og er vokset op her.
Skulde ingen anden ville tro paa mig, saa maa ialfald
De stole paa mit ord. Mistror ogsaa De mig, vilde det
knuse mit hjerte.»
«Jeg tviler ikke paa dig,» sa kongen med barnslig
aapenhet og tillid.
«Jeg takker Dem av hele mit hjerte!» utbrot Hen
don med en inderlighet som tilfulde viste hvor bevæget
han var. Doren gik i det samme op, og Hugh traadte
ind. En smuk, rikt klædl dame fulgte Hugh, og efter
dem kom flere livréklædte tjenere. Hun skred lang
somt frem, med boiet hode, og blikket vendt mot gul
vet. Hendes ansigt uttrykte usigelig sorg. Miles Hen
don sprang frem, idet han utbrot: «Aa, Edith, min
dyrebare —»
Men Hugh tilkastet ham et bydende blik, og sa hen -
vendt til dåmen: «Se nøie paa ham! Kjender du ham?»
Ved lyden av Miles"s stemme hadde dåmen faret
umerkelig sammen, og hendes kinder blev farvet av
en svak rødme. Hun stod nu og dirret i hele kroppen.
Et par spændende. skjæbnesvangre sekunder blev hun
staaende ganske stille. Derpaa loftet hun hodet lang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
