Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
liste stg ud, men Døren var gaaet i, Nøglen sad udenfor, hun
kunde ikke, eller forstod ikke at faae den op. Lyset satte hun
paa Gulvet og stødte med Hænder og Fødder; det hjalp ikke;
hun var ved at græde, men holdt dog Taarerne tilbage. Hun
saae paa det gamle Portrait, hele Lysstinnet faldt paa det, og hun
kom i den skrækkeligste Angst, thi Billedet, syntes hun, blev le-
vende. Taarerne strømmede hende ud af Øinene; hun raabte
høit, men huskede i det Samine paa den gamle Frue, og af Skræk
for hende blev hun pludselig stille og greb igjen Lyset, men det
faldt hende ud af Haanden og slukkedes; kun den lange, røde
Tande viste, hvor det laae; hun forsøgte at blase den i Lue igjen,
som hun havde seet Folkene gjøre, men det vilde ikke lykkes.
Hendes urigtige Opførsel, hvilken hun godt forstod, og nu Mor-
ket og dette hemmelighedssulde Kammer, Alt rystede hende med
Forfærdelse. Kammerpigen Trine, der snart skulde til Kjøben-
havn og giftes med sin Kjæreste, Skomageren, havde fortalt
mange Historier, som hun kaldte Komedier og Balletter; en af
dem om RolfBlaaskjceg var især gruelig; han havde slaaet sine
Koner ihjel og gjemte deres Liig inde i et Kammer, hvor Ingen
turde komme. Den lille Clisabeth kunde ikke glemme den Hi-
storie og syntes, at Kamret her varket lige saadant. Hiin
tænkte paa de døde Koner, der, som Trine havde sagt, dandsede
i hvide, klare Kjoler, og den Lille hulkede hoit, krob mere og
mere op i en Krog, og da hun begyndte at fryse, trak hun stt
lille Skjort op om Hovedet og sad saaledes og faldt i Søv11.
Det var endnu ikke Daggry, da den gamle Baroneose var
oppe; Nøglen savnede hun strax og fandt nu til sin Forfærdelse.
at den sad i. Sig selv neppe bevidst, stødte huii Døren op med
en Voldsomhed, saa at Elisabeth vaagnede og stirrede med
store Øine Den gamle Frue saae rundt om, og da hun op-
dagede Elisabeth. foer hun sammen med et scelsomt, kort
Skrig; hendes Ansigt fortrak sig, hun greb med en Vanvittige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
