Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
og engang lukke Fruens Øine. Du er nu snart mere vildsom
end jeg var — og Du skal langveis bort! saa langt, saa
langt!«
Moritz klappede hende paa Skuldrene: »det glæder mig
at see, at En holder af den Lille; Gud lade mig faae det Gode
i hende til ret at trives!»
«Ja ogsaa hun, den lille Sjæl,«« sagde Trine, »ogsaa
hun, Deres Velærvædighed, har allerede Skinnet mod sig.«
Hun nikkede, kyssede nok engang Madaine Cathrinesen, gav
de Andre Haanden og gik for at holde Bryllup- med sin Hansen.
Hedevig tog lille Elisabeth ved Haandeii, trykkede og-
saa sit Kys paa hendes Pande og lovede i sit Hjerte at vaere
hende en god Moder sor ham, Vor Herre tog til sig. Og Bar-
net saae med de kloge, sjalsnlde Øine paa den nye Moder; den
virkelige havde allerede mange Aar ligget i Graven; Jngeii vidste ·
Stedet, Græsset voxte hen derover. Elisabeths Øine vare
fulde as Taarer, men disse gjaldt dog Trine, som ogsaa
engang, — ja, det tænkte da Ingen paa, skulde blive hende en
Moder, en Tilflugt, den eneste i hendes Forladthed. Saaledes
saae man det ikke nu, thi Skinnet — ,,ja, det er Skinnet«
man seer paal«« sagde Trine.
Men vi reise nu med Moritz, Hedevig og den lille
Elisabeth over til Halligerne, de stille Øer i den stor-
mende Nordso.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
