Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131·
de vare paa, og hvorfra de kunde see hele Nordhavet; det var
i Ebben gaaet milevidt bort, ikke en Vind rorte sig. Længe stode
de ikke her, de maatte ud paa den vaade, faste Grund, hvor der
laae saamange Stene og Skaller rundt om; der laae ogsaa en
heel Flaske, vel tilproppet. Elimar holdt den op mod Solen
og saae, at der indeni laae et Papir, og snart blev Flasken slaaet
itu; Papiret var beskrevet, men i et Sprog, Elimar ikke for-
stod; dog det vidste han, og det forklarede han for Elisabeth,
at der var forgaaet et Skib etsteds, og i det sidste Øieblik havde
de ombord skrevet dette og lagt det iFlafken, at Menneskene eet
eller andet Sted iVerden kunde faae at vide, naar og hvor de
vare døde og hvad de og Skibet kaldtes. Elisabeth fandt en
underlig, guul Steen; den saae ud som Sukker; den var et dei-
ligt stort Stykke Ravz gned man den varm mod sit Ærme, saa
trak den Straa til sig. Idag var det en Lykkedag til at finde,
og de gik længer og længer ud. Rundt om var som et Net af
Vand spændt om hele Sandbunden; noget ude laae nogle høie
Stene, og mellem disse fandt man Stykker af et Ror, en Vox-
dugshat uden Puld, men tillige brogede Muslingskaller og, hvad
der var endnu prægtigere, i en Pjos Vand sprællede to store
Fiske; Eliniar vilde tage dem med Hænderne, dog, de smuttede
fra ham igjen, men fanges skulde de. Elisabeth stod oppe
paa en af de store Stene og saae til. Tiden gik deiligt, stille
var det og Solen skinnede prægtigt.
Med Eet bemærkede Elimar, at Grunden begyndte at
blive mere fugtig, at Bandnettet laac fyldigerez det var nok der-
for paa Tiden at vende om, Floden vilde snart komme. Cli-
mar saae mod Amrom, der kunde være en fire hundrede Skridt
borte, men det var som Oen med Eet var sunket. En Taage
Nord fra væltede frem og havde ganske indhyllet de nærmeste
Klitter, og i næste Øieblik begge Børnene med. Solskinnet
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
