Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
selv, historisk sande; hun vilde jo kun gjøre, hvad der havde
ladet sig gjøre før; det var et Slags Uskyldighed, forenet med
den inderligste Tillid til Vor Herre. Og dog, hvilken Kamp
havde huii ikke at kæmpe fmed sig selv! at gaae til Kjøbenhavn
eller blive, det var her ikke længer Spørgsmaal om, men om
hun forud skulde sige det til Moritz eller Hedevig. Maatte
hun ikke frygte, at de ikke vilde tillade hende at reise? Og
hvilken Skræk og Angest maatte ikke hendes Bortgang vække hos
dem, naar de ikke vidste Aarsagen? Det var en Synd, en Uret,
at strække dem, at handle imod deres Vidende og Villie; men
Brevet, hun havde holdt tilbage, brændte hende paa Brystet.
Ak, turde hun dog betroe sig til Keikel een Gang var hun
nær derved, men gjorde det dog ikke; Taarer brast ud af hendes
Øine, det lettede hendes Sind; man saae hende græde, men
deri var just intet Paafaldende for de Andre; de vidste jo Alle,
med hvilken Inderlighed hun holdt af Elimar; for ham
græd hun.
Færgebaaden til Dagebiill afgaaer altid ved Flodtidenz
denne vilde næste Morgeii begynde Klokken Tre, altsaa paa en
Tid, da Enhver, som ikke skulde med, sov sin bedste Søvn.
Elisabeth havde ingen Hvile; et Par Gange gik hun hen til
Vinduet, Luften var klar. Udensor skinnede endnu Carlsvognen,
det Stjernebillede, som Oboerne her betragte som den Vogn, i
hvilken Elias foer til Himmels, og der kom hende i Tanke,
hvad Moritz havde sagt om Propheteii: at ogsaa for andre
Mennesker var Livet tidt en gloende Vog11, hvorpaa Veien gik
til Himlens Fred. Ja, hun følte alt, hvor Livet kunde brænde,
følte den Alvor, som rullede op bag Barndomsalderen; men
hun huskede ogsaa paa den usynlige Traad, som viste, at vi vare
Guds Eiendom, og der var Fortrostning i hendes Sjæl.
Et Par Ord havde hun skrevet, som hun vilde efterlade i
sit Kammer; med qvalt Hulkeii læste hun sin egen Skrift:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
