Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
kunde efterlade Midler, saa hun efter hans Dsd vilde saae det
velsignet. Den unge Kone svarmede for to Ting: sin gamle Mand,
hvis Fingre hun sad og legede med, og for at komme paa Ko-
medie i Kjøbenhavn; hendes Tidsregning havde altid været efter,
naar Theatret aabnedes og naar det lukkedes; lceste hun i Aviserne,
at nu vare Logerne til Salg for den kommende Saison, det var
for hende som for os at læse: nu har Storken viist sig, eller at
der allerede var kommet modne Iordbaer. DagvognssSelskabet
blev indbyrdes mere og mere bekjendt, og snart var det opdaget,
at Elisabeth var »en Fremmed fra Holsteen,« som de sagde,
og at hun var ganske alene; hvor Halligerne laae, vidste
Ingen, ikke engang Studenten; han meente, at det var en gal
Udtale afNavnet, thi ellers kjendte han det. Halliger gjorde
han til Haligoland» og saa var det snart Helgoland.
Elisabeth rystede med Hovedet, men indlod sig ikke videre paa
Forklaring. Og saa kjørte de over det høitliggende bakkede Hede-
land med den vide Udsigt, forbi Gisselfeldts og Bregentveds
Skove. Hun saae dem ikke i deres Fristhed, saae ikke ind i
denne Sommer-Skov-Eensomhed, hvor Vildtet springer i det høie
Græs, hvor Storkeii gaaer i Enge; hun saae den døendeNatur,
saae den i sit Fald, saae den fra Dagbognen, og dog som en
deilig Musik greb den uendeligt hendes Sjæl under al den tomme
Snakken. Endelig naaede de Kjøge; den sygelige Mand viste
paa hele Touren den største Lyst til at sige Clisabeth Besked
om Egne og Huse, om Alting, men hun forstod ham ikke, saa
særegne vare Mærkeligheder11e, haii udpegede. »Det er nu røde
Hnns!« sagde han om et Huus paa Veien, de kom forbi. I
Kjoge pegede han paa et andet Huus: »der boer min Svoger!«
Men Elisabeth vendte sig til den modsatte Side, der laae
Kirken; eii lav Muiir ftilte den fra Gaden, og op ad Kirkens
Muur voxte et heelt Tappe af Evighedsgrønt; det mindede hende
om den gamle Frues Gaard i Fyen; siden Elisabeth som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
