Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
ideligt ovenfra Baaden Luft ned til mig; den kommer i Strøn1-
ninger over Ansigtet; rundt ommin Hals bobler da i Eet væk
Vandet, det vil opad, det vil stige; pumpede de ikke, saa var
jeg snart færdig; mere derpaa har jeg tænkt, jeg skyder Blylod-
derne af mine Been, de, som holde mig, og kommer op med
Pilens Fart.«
Det var, som havde Elisabeth hørt en af Walter
Scotts Romaner; det maatte jo kunne nedskrives, blive en heel
Historie til at trykke, en Historie fra Havet; og htm huske-de paa
de sunkne Stæder ved Sylt og Amrom, de svømmende Øer,
dem hun som lille Pige, da hun i Hr. Petters Vogit kjørte
sovende ud paa Eventyr, havde seet drevne op paa Kromandens
Strand; hun huskede de mange Sag11, Keike havde fortalt, og
Elimars Historie om Kæmpeskibet; et underligt Havbillede
fyldte hendes Tanker; det var, hende ubevidst, hendes første Digt-
ning. Her i Skomagerens lille Værksted, i en kjøbenhavnsk
Kjelder, rullede en ubegrændset Digtning op; hun sammensatte
af, hvad hun havde seet og af, hvad hun havde hørt, det var
som en deilig Drøm, en heel Novelle, hun følte, men ikke havde
Ord for, ligesom hun heller ikke havde Tanke om, at denne
Følelse kan klares, styrkes og blive et stort, herligt Billed. Det
var i Dagningen før Elisabeth sov.
Etatsraad Heimeran havde netop Aftenen forud læst
Brevet fra Moritz og var nu oni Morgenen ifærd med at skrive
Breve, for at komme paa Spor efter Elisabeth og faae nøiere
Besked om Elimar Levsen, — da Trine og Etisabeth
kom. Den gamle Mand tog med synlig Deeltagelse og Glæde
imod dem. Det inderlige, godmodigeSind lyste frem af Ansigt
og Ord; og da han nu hørte, at det var oplyst, at den Fangne
ikke var Elimar, kom det gamle Smiil i alle Træk; det havde
altsaa sin Rigtighed med det Brev, der senere var kommet til
De to Varonesser. lll. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
