Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
ind i sit Hjertes Inderste, hvor alle Erindringer sidde og tale
som gamle Melodier, at see det Uvisse rulle op i vexlende Skik-
keiser, at være ganske sig s.elv
»Jeg samler mig saa godt,« sagde hun, ,,det er en heel
Hvile for Aand og Legeme.«
Det var hende en kjær Beskæftigelfe at bringe paa Papiret
alle de kjøbenhavnskeJndtryk, siii Opfattelse af alt det Nye, sine
Bemærkninger, men Ingen saae det, Ingen anede dets hun holdt
endnu Sengen, da til Koiig Frederiks Begravelse alle Kirke-
klokkerne klang over hele Landet; huii hørte dem fra de nær-
meste Kirker, vidste, at nu drog Sorgetoget gjennem de Mumi-
nerede Gader, hvor Militairet stod opstillet, hun hørte Skuddene
fra Volden, saae, at det lysnede i Luften for hendes Vindue
ved Kanonsalven. Hrin var saa godt som ene i Huset, Alle
vare ude at see Sørgetoget; hendes Tanker fulgte med, som de
engang havde fulgt Elimar, da hun ogsaa laae tilsengs og han
fra Fohr med Søfolkeiie drog bort til Hollaiid. Erindringen
om Climar fortrængte Tanken om Koiig Frederik; der kom
Taarer i hendes Øine, hun bøiede Hovedet, sov og drømte, som
man imellem kan drømme, at man synes ikke endnu at være
falden i Søvn, at man seer Alt omkring sig i Soveværelset;
hun saae det, saae Luften lyse ved hvert Skud, hørte Sørge-
klokkerne ringe; ved Sengen sad Elimar, og det forekom hende
slet ikke uventet eller forunderligtz de talte som i gamle Dage
og læste sammen i en Bog deres hele Fremtid. »Husk nu godt
paa det, naar Du vaagner!« sagde han, og da var det ikke
længer Elimar, men en ganske Anden, hvem Elisabeth, idet
hun foer op af Sovnen, slet ikke kunde erindre sig, og heller
ikke, hvad hun i Drgmine havde læst, —- det var som udvisket,
og dog havde det været saa klart, saa naturligt. Men det vidste
hun om Morgenen, at noget Mærkeligt havde hun dromt den
Nat, Kong Frederiks Liig kjørtes til Roeskilde Domkirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
