Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
garn og Vadmel der var gjort. Men de kom ogsaa ind paa
den Fattiges Leergulv, hvor Honen havde en Krog ved Fami-
liesengen, hvor der under det lave Lost tidt rummedes saa meget·
Godt og Skikkeligt, at Flere end »Vor Herre« vilde have op-
tegnet det. Deroni talte den gamle Frue paa sin Maade; ved
den St)ges Dør holdt hun og spurgte, hvorledes det nu gik;
den bedste Viiii fra hendes Kjelder var her ikke for god. Det
simple Ord i Fattigmands Tak, de Øine, som saae, naar Or-
dene slet ikke vilde soie sig, trængte igjennem og gjorde godt,
som Solskiiiriet og som den friske Skov.
Herman, der allerede Dagen efter Bedstemoderens Ankomst
havde aflagt sit Besøg, var hver Søndag en stadig Gjest, og det
uagtet at hans Gaard laae tre Mile borte nedad mod. store Bælt.
Hari og Kammerjunkeren havde kun seet hinanden for mange
Aar siden, da de Begge, forskjelligt behandlede, vare Gjester hos
Grev Frederiks Fader. De forstode snart det Dvgtige hos
hinanden. Naar de To talede om Konst og Poesie, flyttede
Elisabeth nærmere, men aldrig var hun da til at bringe ind
i Samtalen; i Hermans Nærværelse undervurderede huii sig
selv ganske, kunde kun sige et enkelt Ord. En Dag, hun følte
det, ledede Kammerjunkeren Talen hen paa Digtninger af den
Art, hvortil hendes Skriverier maatte henregnes, og hun svntes
atHermans Dom blev strengere, og at han gjennemtrængende
sæstede sine Øine paa hende; og dog kjendte han jo ikke hendes
»eneste Feil,« som en Digter har kaldet det.
»Det er ikke nok at kunne correet nedskrive sine Tanker,«
sagde Herman; »det hører til vor Tids Dannelse, men det
gjælder om, hvorledes disse Tanker ere; det er ikke nok, at de
gjengive en Ajspeiling as det Thgtige vi alt have; der skal sæt-
tes en nh Blomst paa Poesiens Troe, eller et svagere Blad skal
styrkes eller udvikles-«
»Ieg antager ogsaa,« sagde Kammerjunkeren, «at det Dig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
