Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Blod, hvad de saa sige; hvad der løber i Aareriie ved Hælen
har for været ved Hjertet, og kan komme der igjen; saaledes er
det indeni os, og saaledes er det med Menneskene udenom os.
Leeg det paa Hjertet! — Og nu gaae vi, mit Barn.«
1X.
Skilgmigse og Sammenkomst.
I den store Sal paa Gaardeii fik Bonderfolkene deres For-
æringer, Uldent og Linued, Madvarer og Legetøi, og: Paro-
nessen talte rigtig op med os!« sagde de. Ved Frokosibvrdet
sad Herman ganske ene; Kammerjunkeren havde undskyldt sig,
hasi eomponerede; og Elisabeth lod sig see, rakte Herman
Haanden, men der var en Uro hos hende, hun havde et Arran-
gement at gjore, sagde hun, — og Herman sad igjen ene.
Han gik i Haven og pludseligt stod Kammerjunkeren for ha1n,
saa fri, saa livlig og hjertelig; det var slet ikke, som om Noget
nys havde stærkt bevæget ham; han talte om sin Musik, sin
nyeste Composition, hvor rask den gik fremad.
,,Jeg ligger her som i en rolig Havn,« sagde han, ,,kan
rulle mig i mig selv uden at forstyrres udenfra. Det har været
frugtbringende Maaneder for mig, men min Natur er ikke for
en saa vedvarende Fred; i de sidste Dage har jeg af og til følt
Uro og Reiselyst, idag har jeg et saadant Anfald. Der er Noget
af Trækfuglenes Natur i mig, denne Drift, som uforklarlig driver
dem afsted fra den hyggelige Rede, driver dem afsted paa den
smukkeste Dag. Jeg troer, jeg flyver for jeg selv veed det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
