Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skummet og hvirvlede det rundt i en Skypumpe
høit op i Luften, hvor det siden fløi afsted med
Stormen som en Flok hvide Fugle — langt ind
over Øen og blev hængende paa Hustagene eller
klistrede sig fast paa Vindusruderne.
De to Gutunger paa Fjeldet fulgte med Angst og
Bæven alt, hvad der foregik omkring dem; de saa
Stormen og Sjøen øge paa, medens Mørket begyndte
at sænke sig, og de havde allerede Erfaring nok
til at forstaa, at selv om der var flinke og kjendte
Folk ombord, vilde Lodsbaaden have vanskelig for
at komme ind gjennem et af de trange Sund
mellem Skjærene for at naa smult Vand.
― Tror du, de kan gaa ind Svortingsundet? ―
raabte den yngste ind i Øret paa sin Broder.
Den anden bare rystede paa Hovedet uden at
snu sig, og begge laa stille og aarvaagne som før.
Det var de to Sønner af Rasman Lods.
Der var et snaut Aar mellem dem; — Tollus,
den ældste, var ni Aar og Martin otte.
Rasman var en af de yngste Lodser paa Øen
og havde kun disse to Børn, og da de var saapas
jevnaldrende og stadig henvist til hinandens Selskab,
var de efterhaanden blevne saa uadskillelige, at
omendskjønt de færdedes til alle Dagens Tider paa
de utænkeligste Steder — i Baad eller tilfods —
ude paa Skjærene, mellem Smaaøerne eller oppe
paa Fjeldknauserne, havde dog ingen nogensinde
seet bare en af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
