Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faderen holdt bare én Avis, nemlig
»Vestlands-posten«, og den holdt han sammen med Per
Gon-narsen, som skulde have den først. Breve kom der
næsten aldrig.
Efterhvert som Flokken minkede og Solen dalede,
blev de mer og mer kjed af at staa og hænge og
havde forlængst glemt, hvorfor de overhovedet stod
der, da Postmesteren raabte: — Brev til Rasman
Torgersen Lods!
En gammel, sur Toldbetjent, som havde ventet
Pengebrev men intet faaet dunkede Tollus i
Hovedet, idet han gik.
— Kan du ikke høre, din Kalvunge! der er Brev.
til Far din!
Der kom pludselig Liv i de to Mandskaber.
Lig to Torpedoer borede de sig frem mellem
Kvindfolkenes Skjørter og Mandfolkenes Ben og
dukkede samtidig op foran Lugen, hæsblæsende og
forventningsfulde.
Postmesteren saa strengt paa dem og grundede
et Øieblik paa, om der ikke var noget at gjøre ud
af deres øiensynlige Afstand fra Myndighedsalderen,
men da Skrivelsen ikke var rekommanderet, overgav
han omsider et Brev til Tollus, som var den ældste.
Torpedoerne dukkede atter under, foraarsagede
nogen Uro og Banden i Flokken foran Døren og
kom igjen tilsyne ude paa Marken, hvor Brevet paa
det nøiagtigste blev studeret for og bag og paa alle
Kanter, medens de løb nedover mod Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
