Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at have i Huset, arbeidsom og villig og lige saa
flink som nogen voksen — det skulde Ane
bevidne — baade til Rengjøring og Vask; og
lide-gran Madlavning kunde hun ogsaa! Og da hun
desuden var et lidet hengivent Væsen, som straks og
uforbeholdent sluttede sig til Ane, erobrede hun for
stedse en sikker Plads i hendes Hjærte.
Alt dette kunde forklares.
Men hvordan hun havde baaret sig ad med at
besnære Rasman, det begreb hverken Tollus eller
Martin.
Ikke alene var hun jo bare en liden Pige, men hun
var i den Grad uværdig til at omgaaes Mandfolk, at
hun ikke engang vidste hvad et Fokkeskjød var!
ja i hele sit Liv havde hun ikke været i Baad mer
end to Gange — det havde hun selv bekjendt, —
og den ene Gang havde det bare været en Pram
paa et Fiskevand og den anden, dengang Tollus og
Martin hentede hende fra Dampbaaden.
Og dette kunde Rasman finde nogen Fornøielse i
at snakke med — ja i timevis! For han pleiede at
tage hende med paa Sjøhuset, hvor han lærte hende
at bøde Garn, — noget som naturligvis Martin og
Tollus ogsaa kunde men ikke satte synderlig Pris
paa. Og naar de to Gutter ligesom tilfældig
slentrede indom for at se, hvordan det Syn saa ud,
sad Rasman og Tabitha ved Siden af hinanden paa
hver sin Kasse henne i Sjøhusdøren og bødede væk
og p-atecle, saa man kunde høre dem udenfor!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
