Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tollus og Martin følte sig ikke vel tilmode.- Der
var noget som sagde dem, at det gjaldt at vinde
Tid — at dulme Indtrykket og formilde den
forurettede.
— Nu skal vi ro dig en nydelig Tur rundt
Buøen, — foreslog Tollus uhyre ivrig; — der har
du aldrig været før, og der er saa meget løie, kan
du tro! En Mængde Erfuglreir og et gammelt
Stenkors saa høit som et Hus paa en Kjæmpehaug, —
og noget af et gammelt Vrag, som de siger der
ligger Guld i–
— Jeg vil i Land paa Øieblikket! sagde Tabitha
og forsøgte at faa Greie paa, hvor omtrent de var
henne.
— Ja men det haster ikke, — det er lyst længe
enda! Og du skulde bare se hvor jilt der er paa
Buøen! raabte Martin overstrømmende.
Men Tollus følte sig mer og mer beklemt.
— Du kan da ikke være sint, — Tabitha!
begyndte han men taug brat.
De roede netop forbi et Næs, som stak ud fra
selve Hovedøen, og Tabitha kjendte sig igjen, for
der laa et gammelt halvt nedrabet Nøst, hvor hun
engang havde fulgt Rasman ud for at se efter
nogle Hummerteiner, han gjemte der.
Istedetfor at høre paa Tollus, reiste hun sig i
Baaden og raabte:
— Jeg skal sig dere en Ting! Dere er to elen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
